Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII. Jernkonstruktioner - B. Gulvbjelker, bærere, søiler - 10. Platebærere, dimensionering, lamellelængder - 11. Nagledeling i flænser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702
r
anledning til at utvikle ialfald en del av sin bæreevne, før man begynder at
stole paa den.
Kun tredje lamelle er gjort endnu noget længere, da vi vil forutsætte
en skjøt i stammen 3750 mm. fra oplageret og det er ønskelig at ha lamellen
helt tilknyttet før skjøten, hvor jo stammens bæreevne bortfalder, forsaavidt
den ikke er dækket ved særlige lasker.
Efterat nu bæreren er bestemt i sine hovedtræk, skal vi betragte nogen
detaljspørsmaal.
11. Nagledeiing i flænser.
Som før nævnt (s. 653) betinger skjærkraften Q en viss variation av mo-
Mens nemlig M forplanter sig uforandret til det følgende tversnit i av
standen dx, saa har Q i det første tversnit armen dx m. h. t. det andet,
hvorved momentet økes med dM = Q . dx.
Som følge av denne momenttilvekst vokser flænskraften K med et visst
beløp dK, som paa en eller anden maate maa tilføres flænsen fra stammen.
Yed en normal platebærer som den netop betragtede kan denne kraftover
føring kun finde sted gjennem halsnaglene, som forbinder stammen med gurt
vinklene. Den del av dK som falder paa lamellene, maa saa videre overføres
til disse gjennem de nagler søra forbinder dem med vinklene.
Stammen avgir stræk til den ene flæns, tryk til den anden, og da de
av et bøiningsmoment foraarsakede strækkræfter og trykkræfter er like store,
kan man ogsaa si at dK gjennem stammen overføres fra den ene flæns til
den anden.
For to tversnit i en viss avstand Ax> f- eks. 1 meter, kan man efter
den sedvanlige boiningsteori bestemme flænskræftene K og deres differens A K.
La os f. eks. anta at man for den i fig. 1585, 1586 og 1590 viste bærer
finder = 42* for to tversnit i avstanden A x = 1 m. Paa denne stræk
ning maa man, da hver nagle paa sidetryk mot stammen kan opta 2,0 cm.
. 1,0 cm. . 2,0 t/cm. 2 = 4,0t, anbringe mindst 42:4,0=10,5 halsnagler; d. v. s.
halsnaglenes indbyrdes avstand («nagledelingen») maa bøist være
Av AK = 42l optages f. eks. 14* av gurtvinklene, mens de resterende
281 blir at overføre videre til lamellene, hvilket — da en 20 mm. nagle kan
yde 3,14* paa avskjæring — kræver 28: 3,14 = ca. 9 nagler paa nævnte meter.
Det kan imidlertid som i foreliggende tilfælde forekomme at flænsen
allerede er fuldt belastet, saa at der maa anordnes nye lameller, som optar
hele krafttilveksten AK = 42t ; isaafald behøves 42:3,14=13,4 nagler, som
blir at fordele paa 4 naglelinjer, 2 i hvert utstaaende vinkelben; følgelig maa
delingen i hver naglelinje være høist
. , r „ dM
mentet M, git ved Q = —
1000 mm. _ r
t = ——— == 9o mm.
10,o
, , 1000 QAA
t=4 . - - 300 mm.
13,4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
