Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI. Statik. Fagverk, bjelker, knækning. Nogen eksempler. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - D. Knækning - E. Nogen specielle statiske beregninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
677
Denne værdi er ugunstigere end den med 1= L beregnede og maa derfor
virkelig benyttes. Er indspændingen mangelfnid, avtar knækkraften yderiigere.
Yed anvendelse av v, Tetmajers eller lignende
1 9 l
formler har man at regne med -7- = —T—.
31. SluthemerJcninger. I aimindelighet blir knæk
kraften at beregne for det mindste træghetsmoment
Imin., resp. den mindste træghetsradius
men dette gjælder kun saalænge staven ikke for- F>
hindres i at knække i den tilsvarende retning.
En stænder, indmuret i en bindingsverksvæg, kan knn knække ut av
denne, hvorfor det tilsvarende træghetsmoment blir at benytte;
for et ZE-profii har man altsaa lov til at indsætte Jmax. i knækformelen.
Det forekoramer ogsaa at knæklængden 1 blir at anta forskjellig for de for
skjellige retninger i hvilke en stav kan knække.
Eksempelvis kan i hosstaaende fagverk 1 sættes lik den halve diagonal
længde, naar en diagonal knækker i fagverkets plan; knækker den derimot
nt av planet, maa 1 sættes lik hele diagonallængden.
Skal knæksikkerheten være like stor i
begge retninger, maa det ene træghetsmoment
være 4 ganger saa stort som det andet, —
ialfald hvis Euler’s ’ formel lægges til grund.
I et fagverk benyttes altid stavenes sy
stemlængder som knæklængder.
Fig. 1572. Yed jernkonstruktioner anvendes ofte sta-
ver som er sammensat av flére dele, f. eks.
2 kanaljern, 2 eller 4 vinkeljern o.s.v. Saadanne staver beregnes som om de
dannet ett hele; men da maa de forskjellige dele ogsaa være ordentlig for
bundet med hverandre, saa at de kan virke sammen paa den i bøiningsteorien
forutsatte maate; ellers blir bæreevnen langt mindre og vil rauligens ikke i
synderlig grad overstige summen av de enkelte stavdeles bæreevne.
E. Mogen specielle statiske beregninger.
34. Almindelige hemerJcninger. I tidligere avsnit av det foreliggende
verk er den konstruktive anordning av spræng- og hængverk, topstivere o.s.v.
utførlig behandlet. Her gjenstaar da kun en kort omtale av den statiske
virkning.
De nævnte utstivninger øker konstruktionejis stabilitet og bæreevne; dog
er det som regel vanskelig talmæssig at angi hvor meget, da hver yderiigere
konstruktionsdel frembyr nye muligheter for spændingsfordelingen, som altsaa
blir statisk ubestemt. I enkelte tilfælder, særlig ved større jernkonstruktioner,
kan en eksakt beregning være paa sin plads; men ofte, særlig ved trækon
• / Jmin.
Imin. / p
| 3-rmn
r L
I JTT7CW
in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
