Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VI. Statik. Fagverk, bjelker, knækning. Nogen eksempler. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - C. Bjelker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
653
men med diagonalen, og dette kræver r1 =r2 ; desuten maa og t., begge
være rettet ind mot hjørnekanten eller begge vise ut fra den.
Ifølge denne « sætning om de parvis optrædende skjærspændinger» kan man
efter at ha beregnet r 1 ==3- for et vertikalt snit av en bjelke straks slutte
-f eff.
at skjærspændingen r2 i et horisontalt snit har samme værdi.
Er der f. eks. tale om en rektangulær træbjelke med en tilladelig skjær
spænding langs fibrene rt =8 a 10 kg/cm.2, saa
3 Q
maa Tmax. = — ikke overskride denne værdi.
Z r
Eor bjelker med meget liten spændvidde og stor
belastning er bæreevnen iblandt begrænset ved skjær
fastheten, mens bøiningsfastheten blir avgjørende ved
større spændvidder og tilsvarende liten belastning.
12. Ekscentrisk paakjending. La os betragte et
bjelkestykke utsat for en kraft K, som vi hvorsom- Fig. 1648.
helst paa angrepslinjen kan tænke os spaltet i en
aksialkraft S og en skjærkraft Q (fig. 1544). S forsøker at drage bjelkestykket
mot venstre; denne tendens ophæves av aksialspændingene, som leverer en i
snittet virkende kraft mot høire —S. Paa samme maate forhindres en verti
kal forskyvning av skjærspændingene, som tilsammen leverer -F Q.
Men dermed er likevegten endnu ikke sikret
Spalter man K i stavaksen, saa
ophæver S og -j- S hinanden
Ogsaa Q og -— Q er like store
og motsat’ rettet, men de har for
skjellig angrepslinje og danner et
saakaldt «kraftpar», som utøver en
til dettes moment M=Q . a svarende
dreievirkning. Skal bjelkestykket være
i likevegt, maa der i snittet optræde
høiningsspændinger som tilsammen le
verer et moment av størrelsen -f- M.
Spaltes K i snittet, er Q og -h Q
i likevegt, mens S og — S leverer et
kraftpar M = S . e av samme størrelse
som det tidligere; e betegnes som
kraftens «ekscentricitet».
Man kunde ogsaa umiddelbart an
vende den likevegtsbetingelse, at samt-
lige paa bjelkestykket virkende kræfters moment maa forsvinde for et hvilket
somhelst momentpunkt, f. eks. tversnittets tyngdepunkt. Betegner da M, bøi
ningsspændingenes moment og bemerkes at aksial- og skjærspændingene
intet moment har, saa faaes;
2M = M-f Mi = 0, eller: Mi= -M,
hvor belastningsmomentet M har størrelsen
M = K.p = Q.a=S.e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
