Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 4. Takkonstruktioner - L. Sammensat tak og valmtak - 4. Utførelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
521
I det efterfølgende skal forklares den fremgangsmaate som benyttes naar
•det saminensatte taks og det enkle valintaks forskjellige spærrer i forveien
skal tilskjæres i rigtige længder og forhold for at kunne gjores færdig til
reisning. Paa fornodent solid og absolut horisontalt underlag av træ dannes
et gulv, et saakaldt opslagsjjlan, hvorpaa med blyant ridses yttervæggene av de
partier av bygningen hvor ryg-(grat-), rende-(kil)- og vekselspærrer (skiftere)
forekommer, idet de herfor nødvendige maal tages paa stedet i form av stik
maal. Ved stikmaal forstaaes at man paa en lægte avsætter vedkommende
avstand og paa den maate overfører den til opslagsplanet. Herunder maa ogsaa
de vinkler som disse bygningspartiers vægger danner indbyrdes, nøiagtig gjen
g-ives efter maal tat paa stedet. Det næste
blir paa opslagsplanet at ridse ind møne, ryg
og rendelinjer (killinjer) og paa hver side
av disse sidste at avsætte spærrenes halve
bredde samt indridse anlægsspærrebindet og
vekselspærrene paa sine pladser. Yed min
dre byg og særlig ved træhuser hvor tømmer
manden er eneraadende, benyttes ofte loft
bjelkelaget til underlag for opslagsplanet.
I fig. 1283 er vist et opslagsplan for
en valm over retvinklet grundrids med ryg
spærrene hvilende mot anlægsbindet og med
en indridset vekselspærre. Rygspærrenes
virkelige længde ft e0 er vist i nedbretning,
idet e, e0 er den virkelige takhøide fra
rspærrefoten avsat i ret vinkel til e, ft.
Emnet hvorav rygspærren skal tilskjæres,
lægges derefter med sin øverste side langs
linjen e 0 f, og kappes efter lodskraaningen
(lodsmigen) e0 og nedei’st efter fotskraa
ningen (fotsmigen) f, fj. Ved fotskraanin
gen gjores tillæg for den tap hvormed
rygspærren skal forbindes med gulvbjelken
Fig. 1272.
eller eventuelt med stikbjelken, hvis der er knævæg. Er der knævæg, an
bringes i regelen dobbelte stikbjelker (tænger) som griper omkring rygspærren,
og dennes virkelige længde beregnes da til underkanten av disse. Derefter
forsynes rygspærren med den ryg som den natur!igen maa faa, fordi den ligger
i skjæringslinjen mellem to takflater i en utadgaaende vinkel. Dette sker ved
at avkante rygspærren paa oversiden. Avkantningsflatenes størrelse findes paa
følgende maate:
1. Naar de to takflater som støter til rygspærren, har samme heidning,
overføres til spærrens top og spærrens fot den horisontalt maalte avstand
a, b x i opslagsplanet, hvilket sker med jernvinkelen som vist i fig 1284.
Avstanden a, bx avsættes horisontalt paa spærren eller om man vil med
vinkelens længste ben i lod paa grundlinjen, under forutsætning av at spærren
-er lagt paa opslagsplanet efter sin virkelige heldningsvinkel i forhold til
samme grundlinje. Ved hjælp av en rodkridtet snor som strækkes mellem de
33 — Bugge: Husbygningslære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
