Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 4. Takkonstruktioner - I. Kirketak - 1. Kirketak med helt eller delvis synlig takkonstruktion, dels med spændbjelke for hvert spærrebind og dels med spændbjelke kun for hovedbind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
476
1. Kirketak med helt eller delvis synlig takkonstruktion,
dels med spændbjelke for hvert spærrebind og dels med
spændbjelke kun for hvert hovedbind
som optar det paa yttervæggene horisontalt virkende tryk, saaledes at væggene
kun faar vertikalt tryk. Fig. 1193 viser et spærrebind fra koret i Nürnberger
Frauenkirche (1340) hvori alle spærrebind er ens. Dette spærrebind bestaar
av spærrer og saksbjelker med triangulært krydsende stivere og av spændbjelke.
Spændbjelken hviler paa to murremmer, som bidrager til at fordele trykket fra
takverket jevnere paa murkronen. Vindavstivning i længderetningen maa for
utsættes at være anbragt indvendig under spærrene.
Fig. 1195.
Fig. 1194 viser takkonstruktionen i slottet Auxerre, Nord-Frankrike, be
staaende av hovedbind med spændbjelke og hængstolpe for hvert 5te spærre
bind. Hovedbindenes spændbjelke er ved tap og dømling ophængt i den
i nederste ende til ottekant utformede hængstolpe. Løsbindene (fig. 1195) hviler
øverst paa en mønsaas. Denne i forbindelse med den i første saksbjelkehøide
anbragte rem og de mellem mønsaas og rem anbragte stivere utgjør længde
avstivningen. De to murremmer paa murkronen har foruten at opta og fordele
taktrykket jevnere paa muren ogsaa den opgave at forhindre forskyvning av
løsbindenes spærrefot. Hvert bind er desuten forsynt med kraftige buefor
mede knær, som reducerer spærreverkets sidetryk paa muren.
Fig. 1196 og 1197 viser et spærretak fra Tingelstad kirke (Hadeland)
tegnet efter skisse av prof. Johan Meyer. Takstolen antages at være fra det
13de aarhundrede. Det paa tegningen viste loftgulv findes ikke i alle gamle
kirker søndenfjelds; men takverket er ofte helt synlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
