Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - I. Tak - 1. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
I avsnittet om jernkonstruktioner er takkonstrnktioner av jern nærmere
behandlet; For jernbetontakets vedkommende henvises til specialliteraturen,
deriblandt til «Jernbeton» av JBjørnstad og Frost.
Taket er den del av bygverket som er mest utsat for veirets paakjending,
og som derfor, under
de i større dele av
vort land raadende
klimatiske forhold,
kræver særlig agt
paagivenhet fra ar
kitektens side, saa
vel ved bestemmel
sen av takets hoved
form og dets enkelt
heter som under ut
førelsen. Storm i for
bindelse med regn,
sne og hurtig skif
tende temperatur om
vinteren, med derav
følgende isdannel
ser, er forhold som
man ikke ustraffet
Fig. 1061. Apoteket «Ørnen», Larvik, før 1880.
kan se bort fra. Det er derfor store krav som stilles til arkitekten naar han
skal utforme taket. Yed siden av hensynet til en hensigtsraæssig form kom
mer hensynet til
husets totalvirk
ning, hvortU tak
formen og takets
ytre enkeltheter
sterkt medvirker.
For at opnaa et
tilfredsstillende re
sultat i denne hen
seende maa arki
tekten kjende til
hvordan taket med
dets ytre enkelt
heter utføres, for
den æstetiske virk
ning avhænger for
en stor del baade
av den haandverks
mæssige utførelse
Fig. 1062. Apoteket «Ørnen», Larvik, efter 1880.
og av de materialer, — hovedmaterial og hjælpematerialer — hvorav taket
sammensættes.
Men det er ikke bare den ytre takløsning som stiller krav til arkitektens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
