Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - G. Bjelkelag av træ - 5. Stubbegulv og stubbefyld - 6. Gulvbelæg av træ - a. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
420
f
«te
som paa grund av sin finliet pakker sig tæt, bar væsentlig større isolerende
evne mot Ijd eud lere, og da den tillike har liten egenvegt og er daarlig
varmeleder, egner den sig udmerket til stubbefyld. Den faider dog kostbar
at anskaffe paa de fleste byggepladser ber i landet, hvorfor den ikke benyttes
meget.
Hvor det er vanskelig at skaffe tjenlig lere, benyttes ofte til stubbefyld
ntbarpet, ren og tør koksgrus eller koksslagg, men da den ikke pakker sig
godt, blir massen daarlig isolerende mot lyd. Dette forhold kan for en del
avbjælpes ved ovenpaa bele bjelkelaget at lægge et lag pap (impregnert, lugt
fri pap).
Man kan av og til se stubbegulv lagt ind samtidig med bjelkelagenes
montering, altsaa før taket er kommet over buset. Dette er uheldig, fordi
der samler sig regnvand paa stnbbeguivet. Grunden til at stubbegulvet ind
lægges saa tidlig, er at spare det stillasdæk paa bjelkelaget, som ellers- beit
eller delvis er nødvendig under de indvendige
væggers opførelse m. v.
SMiT-a-b-
Fig. 1025.
Stubbegulvet bør først indlægges naar der er
kommet tak over buset. Naar leren er indlagt
paa stubbegulvet, bør den efter at ba ligget en tid
spadevendes paa den maate at den lempes fra to
felter over paa den mellemliggende fællesbjelke,
hvorved hveranden bjelke og en del av det méllem-
SmT- a -b-
Fig. 1026.
liggende stubbegulv frigjøres og kan faa anledning til at tørre. Efter en tids
forlop frigjøres saa den med lere tildækkede bjelke, idet leren lempes over
paa de først frigjorte bjelker. Paa denne maate opnaaes ikke alene en tørring
av gulvbjelkene, stubbegulvet og lerfylden, men der opnaaes ogsaa at faa
pulverisert leren, hvilket er betingelsen for at faa den godt pakket i stubbe
loftet, saa den blir mest mulig lydisoierende.
Det mellemrum som opstaar mellem stubbegulvet i Iste etage og grund
muren i et træbus bør utfyldes med murverk elle’r støpemasse, forat man kan
være sikker paa at fugen mellem svill og mur blir tæt (fig. 940).
6. Gulvbelæg av træ.
a) Iridledning.
Trægulvene bør være noget av det sidste som indlægges i et vaaningsbus.
uanset om de skal dækkes med linoleum, oljemaling eller kun beis. I denne
benseende bar der imidlertid indsneket sig en slendrian ved vore byggearbeider.
Trægulvene indlægges nemlig som oftest altfor tidlig, ofte endog forinden de
grovere forberedende arbeider i rummene er utført, saasom meisling og kiling
i murvægger for vægpanelets spikerslag, avretning av takene for takpanelets
anbringelse o. 1. Under saadanne arbeiders utførelse vil nedfaldende mur- og
lergrus trampes ind i gulvplankene. Det forekommer ogsaa at der spikres
stillasbukker til det lagte trægulv o. 1. Følgen av dette og alt det søl
med vand og murbruk paa trægulv, som man kan være vidne til, gjør at
gulvene blir utskjæmt, idet der ikke engang med tre strøk oljemaling opnaaes
at dække over den skade de bar faat. Trægulvene bør ihvertfald ikke ind
lægges, før de indvendige tak er panelt, murvæggene rappet og forsynt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
