Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - I. De vigtigste træmaterialer - C. Træets malm og yte og deres indflydelse paa tømmeret og trælastens kvalitet - D. Trælast - 1. Indledning - 2. Skurlast - a. Skur av bjelker, boks, planker, bord og lægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
N
«arbeide», mere under forandring av
luftens fugtighetsgrad. Yeden optar
nemlig og avgir fugtighet i hen
holdsvis fugtig og tør luft, hvilket
betegnes med at veden sveller og
krymper. Følgen av dette er at
gamle trær er at foretrække for
Fig. 828. Fig. 829.
unge trær, d. v. s. under forut-
sætning av at de gamle trær ikke er vokset for hurtig og av den grund har
litet malm. Hvis man vilde skjære bord av stokkens midte, altsaa marvbord,
vilde de krympe mer i ytterkantene end i midten ______
(fig. 828). Likeledes vil bord som er skaaret paa
siden av stokkens kjerne, vise en svak krumning Fig- 830-
naar de er tørre (fig. 829). Det hænder at planker anbragt paa gulv
bøier sig forskjellig, hvilket blandt andet kan ha sin aarsak i at kjernen er
vendt ned i den ene og op i den anden planke (fig. 830).
Til konstruktioner hvori optræder større kraftpaakjendinger, eller til arbeider
som utsættes for fugtighet, og til arbeider hvori maa undgaaes sprækdanneiser,
benyttes malmen ved. F. eks. til dører o. 1. fordres malmen ved uten marv.
D. Trælast.
1. Indiedning.
Det fældte og barkede træ kaldes for tømmer (tømmerstok). Skur sev
forædling av tømmer til trælast. Bjeiker, boks, planker, bord og, lægter som
sages (skjæres) av tømmer, kaldes trælast. Denne kan være uhøvlet eller
høvlet og kaldes henholdsvis skurlast og høvellast (høvlede planker og bord).
2. Skurlast.
a) Skur av hjelker, hoks, planker, hord og lægter.
Naar den barkede stok er git et rektangulært tversnit, kaldes den for en
bjelke. Tildannelsen til bjelke sker i vor tid ved sagning, hvorefter den
benævnes firskaaret bjelke. Den tidligere
benyttede uøkonomiske tilhugning (teljing)
er forlatt. En bjelke tildannet paa den
maate kaldes firhugget bjelke.
Bjelke som har fulde (hele) kanter,’
kaldes for skarpkantet i motsætning til
vankantet bjelke, som helt eller delvis
Fig. 831. Fig. 832.
har beholdt noget av stokkens runde flate
paa kantene (fig. 831). Bjelkens bæreevne, for en del ogsaa prisen, er delvis
avhængig av vankantens størrelse.
Naar en tømmerstok deles -etter sin længde i to deler, faaes halvkløv
ninger (fig. 832).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
