Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - V. Diverse materialer og konstruktioner - L. Cementhulsten, betonblokker, betonstøpte vægger - 6. Utførelsen - b. Pudsens utførelse - c. Panelets anbringelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
188
Hulvægger av betonblokker (Dybberg og Skjævestad) derimot kan bedre
taale kilingen, fordi disse er massivere, men de er ogsaa egentlig tænkt at
staa npanelt indvendig.
I almindelighet bør, under vore klimatiske forhold, vægger som er utført
av cementhulsten, betonblokker eller støpte vægger (Effektivvæggen), pudses
indvendig først med et lag tyndtflytende cementmurbruk, 1 c : 3 s, og derefter
med cementblandet kalkmurbruk. Langs kysten og paa de steder hvor der er
meget blæst i forbindelse med kulde, bør man formentlig pudse yttervæggers
indvendige vægflater paa underklædning (forskaling; ang. underklædning med
puds, se takpuds). Underklædningspuds er benyttet med meget godt resultat paa
Leanstensvægger av Sveriges fyrvæsen. Der opnaaes paa den maate et ekstra
hulrum mellem hulstensvæggen og pudsen svarende til spikerslagets tykkelse,
omtrent 2,5 cm. Underklædningen fæstes til horisontalt løpende spikerslag som
igjen er fæstet til en i den inderste celle lodret anbragt rund, tjæret træstang
opdelt i flere længder. Stangen anbringes med 2 stenlængders mellem
rum (ca. 60 cm.) under væggens opmuring, saaledes at den i hvert andet
lag passerer staafugen, ti gjennem denne spikres spikerslaget til træstangen.
I Sveriges fyrvæsen har man ikke ment at det i almindelighet er paakrævet
at pudse paa underklædning, men for at imøtekomme et ønske fra fyr
væsenets .folk, som tidligere var vant med træhuser, er det at man ikke
pudser direkte paa cementhulstenen, men benytter underklædningspuds.
Tjærede træstænger for spikerslagets befæstigelse lar sig ikke anbringe ved
nogen anden av de foran omtalte cementhulsten er, hvorfor der ved disse i
tilfælde maa slaaes ind trækiler. Hos os i Norge, hvor man litet eller
slet ikke er vant med pudsede vægger og gjerne uhindret vil kunne spikre
hvorsomhelst paa en væg, vil underklædningspuds være paa sin plads, omend
selvfølgelig dette blir dyrere end om der pudses direkte paa væggen. Pudses
direkte paa cementhulstenen, bør en billedlist anbringes et stykke fra taket
rundt alle vægger.
c) Fanelets anbringelse.
Panel anbringes hos os i Norge som regel indvendig paa alle murvægger
i beboelsesrum, dels for at beskytte mot kuldens indtrængen gjennem ytter
væggen og dels mot fugtighet paa samme, som enten kan skrive sig fra
kondensering eller gjennemslag av den ytre fugtige luft. Efter det som er
sagt ovenfor, skal panel paa vægger opført av cementhulsten eller betonblokker
og støpte vægger være overflødig og passer forøvrig daarlig til vægmaterialet
og konstruktionen.
Hvis man finder at burde panele cementhulstensvægger opført av Leansten,
bør der indmures spikerslag, som ovenfor er beskrevet under vinduskarmers
befæstigelse og puds, og ikke meisle for trækiler i fugene for spikerslagets
befæstigelse, fordi stenen derved beskadiges og kan bli forskjøvet. Eorinden
panelet anbringes, maa væggen cementrappes og kostes saa alle aapninger
efter kilingen kan bli tættet.
Opfinderen av aerotegelet har meddclt forfatteren at man ikke bør benytte
panel paa vægger utført av aerotegel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
