Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - B. Puds paa væg, tak og gulv - 10. Porfyrit, terrasit og terranova - 11. Tørsprækker i pudsen - 12. Farvning av puds - a. Hvittning - b. Farvning av færdig puds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
101
underpudsen maa boldes saa ru som mulig, forat ytterpudsen bedre skal fæste
sig til den. Ytterpudsen utføres med ublandet porfyritmateriale utrørt i vand
i en tykkelse av ca. 5 mm. Naar den bar faat passende baarbet, skrapes den
med en tandet sikling eller staalkam, hvorefter den børstes let med en tør
myk kost. Skrapningen maa saavidt mulig foregaa i samme tørringsstadium
over den bele flate.
For at opnaa en bel sammenbængende flate og undgaa de særlig paa
saadan puds skjæmmende skjøter, maa den utføres saaledes at den mest mulig
avsluttes ved lister eller andre avsluttende led. Stikbul efter stillasen (se dette)
maa tilmures med tør teglsten førend pudsen utføres, ti ellers vil der paa
disse steder i lange tider bolde sig vaate flekker i pudsflaten.
Foruten almindelig porfyrit bar man hunstporfyrit, som fremstilles av et
materiale som er noget anderledes sammensat end den almindelige porfyrit.
Kunstporfyritpuds benyttes til dekorative detaljer og naar flaten skal bugges.
Hugningen kan først paabegyndes 3 å 4 uker efterat pudsen er utført.
Porfyritpudsen bør fugtes en tid efter den er færdig for at bærdne bedre,
særlig gjælder dette i tørt veir.
Terrasit- og terranovamurhruk skal efter opgivende likeledes være frem
stillet av sten og hydraulisk kalk og er saaledes ogsaa farveegte. Forøvrig
benvises til hvad foran er sagt pm porfyritpuds.
II. Tørsprækker i pudsen.
Puds utført av cementmurbruk faar ofte tørsprækker, og det samme kan
ogsaa bænde med almindelig kalkpuds. Man kan ofte observere et beit net
av tørsprækker paa en pudsflate, og disse opstaar som regel derav, at fugtig
beten gjennem sterk varme eller sterk vind (træk) burtigere fordunster fra
ytterflaten end fra det indre av pudsflaten, hvorved uensartet sammentrækning
opstaar. Derfor bør pudsen ikke være unødig tyk. Ofte kan ogsaa et for
fett murbruk være aarsaken til saadanne sprækker, eller ogsaa specielt for
cementpudsens vedkommende at cementmurbruket er for tidlig oparbeidet,
hvilket kræver fornyet vandtilsætning under pudsens utførelse med derav føl
gende sterkt svind. Hvordan dette forebygges fremgaar av det foregaaende.
12. Farvnlng av puds.
a) Hvittning.
De forskjellige grove pudsarter som grovpuds, skvætpuds, bredtskuring og
rapning kostes ofte over med kalkvelling for at faa pudsflaten hvit. Dette
kaldes at hvitte. Det materiale som benyttes bertil, er fortyndet kulekalk.
Forat hvittningen skal bli jevn, maa den paastrykes 2 ganger. Hvittningen
bør ikke utføres naar pudsen er beit fersk, da pudsflaten derved beskadiges
av kosten. Det bredtskurte, rene kalkmurbruk taper noget av sin gode stof
virkning naar det hvittes.
h) Farvning av færdig puds.
Farven, hvortil benyttes jordfarve, blandes i en velling av kulekalk og
strykes paa den færdige puds med en kost. For at opnaa jevn farvevirkning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
