Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - I. De vigtigste murmaterialer - E. Sten (natursten) - 3. Forskjellige stensorters anvendelse som byggemateriale - e. Marmor - f. Skifer og heller - g. Sandsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
16
som delvis indeholder meget svovelkis. Forøvrig kan der ogsaa forekomme
svovelkis mellem kalkspatkornene. Ligger svovelkisen blottet og ikke beskyttet
av kalkspatkornene, oksyderer den, hvorved marmorens farve ødelægges. Denne
oksydation kan ogsaa bevirke stenens langsomtne forvitring.
Det gjælder derfor at forvisse sig om at den marmor som man tænker
at benytte utvendig, er veirbestandig, d. v. s. dels er «tæt», altsaa relativt ikke
vandopsugende, og dels motstaar den skadelige indflydelse som luften i industri
rike byer gjennem røkens svovelsyrling kan øve paa kalksten i det bele tat, men
marmor i særdeleshet.
Det gjælder ogsaa ved dette materiale at man forinden anskalfelse derav
sker, undersøker hvordan det har staat sig i de forskjellige tilfælde.
De største marmorleier i Norge findes i Nordlands amt, hvor der i Fauske
sogn er aapnet store brud for leverancer til ind- og utland. Der findes marmor
brud ogsaa andre steder i landet, men som kun periodisk er i drift.
Der er en række bygverk hvortil marmor er benyttet. Eksempelvis nævnes:
Kønvik asyl ved Bodø, forretningsgaarder i Kristiania, Trondhjem og Aalesund,
/’. Sidfer og heller.
Skiferen maa være homogen og seig, saa den taaler at hugges og slaaes
huller i for spikring til taktækning. Den maa være fri for mineraler som
forvitrer, maa taale temperaturvekslinger og være relativt ikke vandopsugende.
Den maa ved slag gi ren klang.
Skifer benyttes til taktækning, saalbænker (se dette) og specielt teknisk
utstyr indvendig i bygninger.
Den skifer som mest forekommer her i landet, er lerskifer og glimmer
skifer. Skiferbrud findes spredt over det hele land. Skiferens tykkelse falder
noget forskjellig, hvilket maa tages hensyn til ved dimensionering av tak
verkets enkelte dele.
Farven varierer i graa, graablaa, sort, grøn, filolet etc.
Heller benyttes til s kjeldergulv og fortaug samt til trappetrin, dækning
av havemure m. v. De leveres ofte fra samme brud som skifer, men er
væsentlig tykkere (5 å 7 cm.).
g. Sundsten.
Sandsten bestaar for det meste av kvartskorn i et bindemiddel av forskjellig
natur: lere, kisel, kalk o. s. v. Sandstenen faar sin farve av bindemidlet.
Den hos os forekommende sandsten er enten gulbrun (Brumunddalen) eller
grønlig-graa (Stjørdalen). Sandstenens farve antar ofte en varmere tone naar
den en tid har ligget indmuret. Karakteristisk for sandstenen er at den viser
tydelig lagdannelse. Sandsten med runde korn og meget bindemiddel er sterkt
porøs, hvorimot sandsten med skarpe korn og litet bindemiddel er meget tæt
og som følge derav litet vandopsugende. Sandsten er lettest at bearbeide
straks den er utvundet av fjeldet, senere blir den haardere. Den lar sig ikke
polere. Sterkt jernholdig og svovelkisholdig sandsten bør ikke anvendes, da
den forvitrer. I Edinburgh og særlig i Glasgow har man eksempler paa, hvor
dan det gaar med bygverkene, naar der til deres opførelse er benyttet mindre
tjenlig sandsten. Yed en række av de mange prægtige bygninger og monu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
