- Project Runeberg -  Haandbog i Husbygningskunst /
253

(1891) [MARC] [MARC] Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 2. Vinduer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253
t
En større Høide gjør et vist trist Indtryk. Er
den mindre, bliver det übekvemt. Man bruger
nemlig hyppig Vinduspladen som et Bord for Hen
sættelse af Blomster etc, og da er almindelig
Bordhøide den bekvemmeste.
Fra Vinduets Overkant til Undeiioftet maa
der være en Høide af mindst 0,37 m., forat Buen
over Vinduet skal faa fornøden Styrke til at bære
Bjælkelaget.
Er Afstanden mindre, maa man ved innrede
Huse overdække Vindusaabningerne med Jern
bjælker, en Fremgangsmaade, der ikke saa sjeldent
bruges hos os i den senere Tid.
Ved Træbygninger, hvor man altsaa ikke har
nogen muret Bue over Vinduet, kan 0,37 m. være
tilstrækkeligt.
Vinduets Høide kommer altsaa til at afhænge
af Værelsets Høide, idet den bliver lig denne minus
1,12 å 1,27 m. (idet der nedentil fragaar 0,75—0.90 m.
og oventil 0,37 m.).
Er saaledes Værelset f. Ex. 3,4 m. høit, vil
Vinduets Høide blive 2,28 å 2,13 m.
Bredden bør gjøres saaledes, at der bliver et
smukt Forhold. Dette finder Sted, naar Forholdet
melleni Høiden (h) og Bredden (b) er h : b = 2 : 1
eller 3: 2 eller 5: 3. Førstnævnte tåger sig bedst
ud; men man finder ogsaa ofte næsten kvadratiske
Vinduer, specielt naar de har to Vindusposter, saa
ledes som Fig. 710 viser.
Ved Kjældervinduer kan Bredden ofte komme
til at blive større end Høiden.
Forøvrigt er Facadens arkitektoniske TJdstyr
ogsaa af væsentlig Indflydelse paa Vinduernes
Dimensioner, ligesom disses Gruppering meget af
hænger heraf.
Den mindste Vindusbredde er 0,3 m. Ved
Vinduer med 1 Vinduspost i almindelige Beboelses
huse pleier Bredden at være 0,9—1.5 m. Ved bredere
Vinduer bruges 2 eller flere Vindusposter.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvor stor
Glasfladen bør være, forat Belysningen skal blive
tilstrækkelig, saa er det vanskeligt at opstille nogen
bestemt Regel. Dette afhænger jo meget af, hvad
Værelset skal bruges til.
Ved almindelige Beboelsesrum regner man, at
Belysningen bliver passende, naar Glasfladen er
75 —7? af Gulvarealet.
Man har ogsaa brugt at beregne Glasfladen efter Værel
sets Kubikindhold, idet man isaafald har forlangt:
1 m.2 Vindusflade pr. 14 m.3 Rum, naar dette ei er over 60 ni.3
1 m.2 do. - 19 — — »— 120 »19 — — »— 120 »
1 m.2 do. - 22 — — »— 150 »
1 m.2 do. - 30 — —»- 300 »
1 m.2 do. - 44 — — >— 600 »
Forøvrigt gjør Farven paa Væggene meget til
Sagen, idet en mørk Farvetone kræver mere Lys.
Til Vinduerne maa man anvende kun gode,
tørre, kvistfrie Materialier.
Furu eller Gran er det almindeligste hos os.
Man bør helst anvende Furu, ialfald i Karmene.
Disse bestaar i Eegelen af 6—7 cm. tykke
Planker, der sinkes omhyggelig sammen i Hjørnerne.
Karmens Bredde er i Regelen 15 cm. ved Vin
duer, der aabnes udåd, og B—lo8—10 cm., naar de
aabnes indad.
Karmen forsynes med en Fals for Rammerne.
Er disse til at aabne udåd, maa Falsen anbringes
i Yderkanten. Skal de aabnes indad, bliver det
omvendte Tilfældet.
Falsens Bredde svarer til Rammens Tykkelse,
der i Almindelighed er 4—5 cm. Dens Dybde er
1,5—2 cm.
Spørgsmaalet om, hvilken Bevægelsesretning
der er at foretrække, er adskillig omtvistet, idet
hvert System har sine Fordele og Mangler.
Naar Vinduerne aabnes udåd, saa er de meget
udsatte for Vind og Veir og vanskelige at vaske;
men man faar en bekvem Plads for Blomster etc.
Aabnes de indad, saa kan man ikke have
Blomster staaende i Vinduet. lalfald maa disse
flyttes væk, naar det skal lukkes op. Gardinerne
hiænger ogsaa iveien.
Vinduerne er imidlertid da mere beskyttede og
kan uden Risiko aabnes under stærk Vind. Ren
gjøringen falder meget lettere, og Tilslutningen
bliver bedre, idet man har det i sin Magt ved
Lukningsmekanismen at presse Rammerne fastere
ind i Karmens Falser.
I Regelen begynder man mere og mere at fore
trække Vinduer, der kan aabnes indad.
Kristiania Bygningslov § 18 bestemmer, at
Vinduerne ei maa aabnes udåd mod Gade eller
offentlig Plads, medmindre deres Underkant ligger
i en Høide af mindst 2,2 m. over Fortouget.
For at beskytte Vinduerne bedre mod Veirligets
Indflydelse, bør de ved Murbygninger ikke ligge i
Flugt med Ydervæggen, men trækkes 7±—xh Sten
eller muligens endnu mere tilbage ind i Aabningen.
Ved Træbygninger lader dette sig ikke godt
gjøre; men man skaffer der Beskyttelse mod Regn
ved et oventil anbragt udadheldende Vandbret, der
tillige danner en dekorativ Gesims over Vinduet.
Da Konstruktionsdetaljerne er noget forskjel
lige, eftersom Vinduerne er til at aabne udåd eller
indad, skal vi omtale hver Sort for sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbyg/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free