- Project Runeberg -  Haandbog i Husbygningskunst /
243

(1891) [MARC] [MARC] Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 1. Døre og Porte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

243
Fig. 660.
der griber saa langt ind i Muren paa hver Side
som Plankens Længde.
Ved elegant udstyrede Døre og tykke Yægge
bliver i Almindelighed ogsaa Udforingen inddelt i
Fyldninger, der gives samme Udseende som Døren.
Fig. 661 og 662 viser et Par Exempler herpaa.
Man profilerer enten selve Dørkarmen eller an
bringer løse Kellister som Dekoration.
Nedentil kan Karmen enten ligge i Niveau med
Gulvet eller være 2,5—3 cm. hævet over samme.
I sidstnævnte Tilfælde fremkommer den saa
kaldte DørtærsJcel. Falsen i denne er ca. 1,5 cm.
over Gulvet.
Det er nødvendigt, at der mellem Dørens Un
derkant og Gulvet er saa stort Spillerum som 1,5
cm. ; thi ellers var det umuligt al anbringe Tæpper
paa Gulvet, ligesom enhver liden Gjenstand paa
samme vilde hindre Dørens Aabning, om der intet
Spillerum fandtes.
Mellem flere ved Siden af hinanden liggende
Værelser, der daglig bruges, og mellem hvilke Dø
rene derfor stadig staar aabne, udelader man helst
Dørtærskelen, da den er iveien, idet man let spæn
der Foden imod samme.
Derimod bør altid Dørtærskel forefindes ved de
Døre, som fører ud til en Gang eller et koldt Kum,
for at faa en tæt Tilslutning og ikke en aaben
Trækfuge nedentil.
Naar Døren slaar ind i Værelset, kan Gulvet i
Gangen ligge lidt høiere, saa Dørtærskelen ligger
i Niveau med dette.
Gerikternes Bredde bør staa i et bestemt For
hold til Dørbredden. Er de for smale, saa ser det
tarveligt ud, medens en for stor Bredde giver et
plumpt Udseende.
Man regner i Almindelighed, at Gerikternes
Bredde ikke bør være under Vs og ikke over 1/g af
Dørens Bredde i Lyset. Grækerne brugte altid
Forholdet Ve.
For enkelte Døre
vil derfor Gerikterne
i Regelen blive 12—
15 cm. brede.
Deres Tykkelse be
høver kun at være
2 cm.
De gives en mere
eller mindre rig Pro
filering, alt efter Dø
rens Udstyr forøvrigt.
Fig. 663 og 664 viser
Fig. 664.
terne sammen ved «Giring», d.
efter Diagonalen. (Fig. 665).
Nede ved Gulvet afsluttes
de med en Sokkel af ca. 25 cm.
Høide.
Forat ikke Giringsfugen
i Hjørnet skal blive gjennem
gaaende, naar Træet kryber,
bliver ikke Gerikten helt af
skaaret efter Diagonalens Ret
ning, men kun ned til Halv-
et Par Exempler. Man bruger
—... ~ —^ ofte at paalime og faststifte en
—* Kellist a, saaledes som Fig. 664
viser.
I Hjørnerne støder Gerik-
Fig. 665. parten af Tykkelsen, livorvecl en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbyg/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free