- Project Runeberg -  Haandbog i Husbygningskunst /
210

(1891) [MARC] [MARC] Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210
jernhlih med Fals. Den
ene Plade skydes her ind
i den anden omtrent paa
samme Maade, som foran
fremstillet i Fig. 570. Ved
Anvendelse af denne Slags
Plader udfordres et mindre Antal Skruer. Paalæg
ningen er saa simpel, at den kan udføres af hvil"
kensomhelst dygtig Arbeider.
En Übehagelighed ved saadanne Tåge ligesom
ved alle Metaltage uden Bordtag er, at der ved
Temperaturforandringer afsætter sig Fugtighed paa
Undersiden af Taget, naar PJaderne er koldere. end
Luften inde i Huset. Undertiden danner der sig et
tykt Lag Rim, der siden falder ned paa Loftet
som Vanddraaber.
Over Kornmagasiner eller andre Magasinbj^g
ninger, hvor der findes Varer paa Loftet, der ei
taaler Fugtighed, bør man derfor ikke tække med
bølgeformede Jernplader kun paa Lægter, men an
bringe et Bordtag under.
Bestaar Tagværket af Jern, saa kan man ei
skrue Pladerne sammen, saaledes som ovenfor be
skrevet; men de maa da nittes sammen og ophæn
ges paa Jernaaserne ved Vinkeljern paa Undersiden
af Pladerne.
Taghøiden bør ved bølgeformede Plader ei være
under 1/e af Bygningens Bredde.
Inden vi afslutter Kapitlet om Metaltage, skal
ogsaa her anføres, at man i den nyeste Tid har
begyndt at anvende Nikkelplader til Tagtækning.
Pladerne bestaar ikke helt igjennem af Nikkel, men
af en indre Kjerne af Jern eller Staal, der udven
dig er belagt med Nikkel, ikke ad galvanisk Vei,
men ved Presning og Valsning efter en ny paten
teret Methode.
4. Paptage.
Kunsten at tække med Pap er ikke gammel.
Hertil anvendes helst asfalteret Pap, der tidli
gere leveredes i smaa firkantede Plader, men deri
mod nutildags næsten udelukkende forekommer i
Handelen som Ruller af ca. 1 m. Bredde, 15 m.
Længde og af Vægt = 50 kg. (Dimensionerne
varierer forøvrigt noget hos de forskjellige Fabri
kanter. Saaledes kan Længderne ligge mellem 11/zl l/z
og 20 m. Bredden er undertiden ikke mere end
0,9 m.)
Man benytter ogsaa den saakaldte Asfaltfilt)
men da denne har vist sig mindre tjenlig hos os,
anbefales det udelukkende at holde sig til Asfalt
pappen og da helst til bedste Kvalitet. Asfaltfilten
Fig. 573.
er ikke alene nvarigere ligeoverfor Veirligets Ind
flydelse, men .den er ogsaa dyrere.
Den benyttes kun i særegne Øiemed, saasom
ved indadgaaende Tagvinkler og ved Tagrender
samt ved Reparation af ældre Tåge.
Den gamle Tækningsmethode med smaa firkan
tede Papplader skal vi her forbigaa, da den nu ikke
længere bør benyttes.
Som Underlag for Pappen anvendes Bordtag,
bestaaende af 2;5—3 cm. tykke uhøvlede Bord, der
helst spigres Kant i Kant langs Taget, altsaa paa
tvers af Spærrerne.
Bordene maa være tørre og ikke over 16 cm.
brede.
Man har to forskjellige Tækningsmethoder.
Den ene bestaar deri, at Pappen lægges langs efter
Taget, parallelt Tagskjægget, den anden i, at den
anbringes i Flugt med Spærrerne, altsaa fra Tag
skjægget til Mønnet.
I sidstnævnte Tilfælde bør man helst benytte
smaa trekantede Lægter eller Lister.
Denne Listetækningsmethode er den bedste og
bør fremtidig udelukkende komme til Anvendelse.
Pappen bliver ved denne Methode ikke spigret
fast til Bordtaget. men til de trekantede Lægter.
Derved holder den sig meget bedre, da den bliver
uafhængig af Bordtagets Udvidelser og Sammen
trækninger ved Temperaturforandringer. Bevægel
sen hos Lægterne er saa übetydelig, at den ingen
skadelig Indflydelse har.
Lægterne skjæres ud af 4 cm. tykke Bord paa
den i Fig. 574 antydede Maade. De bliver derved
4 cm. tykke, 8 cm. brede nedentil og Va cm. oven
til. De øvre skarpe Kanter afrundes.
Fig. 574.
De saaledes tildannede Lægter spigres paatvers
af Bordtaget fra Tagskjægget op til Mønnet i en
indbyrdes Afstand fra Midte til Midte lig Pappens
Bredde, altsaa 1 m., naar Pappen er 1 m. bred.
(Fig. 575).
Man maa passe paa, at ikke Sammenstødet
mellem 2 Lægter finder Sted ret over en Fuge mel
lem 2 Tagbord; thi naar disse kaster sig, saa kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbyg/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free