Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om skydning m. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
haand — og de er nok de fleste — der ikke er ren „Crack-shoo
ters" er det trangborede gevær intet heldig vaaben. Jeg er over
bevist om, at mindst 75 " 0 af alle jægere i Finland, Norge og Sve
rige, hvor klapjagten ikke er meget almindelig, vil forbedre sin
skydning ganske betydelig, hvis de gaar over fra trang- til cylinder
boret bøsse! Vi har lært meget af englænderne paa de fleste sports
omraader, ogsaa paa jagt- og hundesportens, men vi har begaat den
store feil blindt at acceptere vore forbilders methoder uden at an
vende fornøden kritik og uden at tilpasse det indførte efter vore egne
forhold. Dette gjælder bøsser som det gjælder de regler, der op
stilles paa vore jagtprøver. I Danmark drives jo meget klapjagt i skog
paa fasaner, men ellers gjælder det ovenfor nævnte angaaende ikke
trangborede geværer naturligvis ogsaa dette lands jægere. En sterk
trangboret bøsse sætter paa 15—25 meters hold — det almindelig
ste paa rugde og skogsfugljagt — haglene i en klump ikke stort
større, end et laag af en cigarkasse, og det skal da meget fine na
turlige anlæg til foråt skyde godt. Til den slags jagt har jeg forre
sten seiv altid kun brugt cylinderboret bøsse. Bedst er det natur
ligvis at ha’ én af hver slags, men har man kun raad til én vil,
som sagt, gjennemsnitskytten übetinget være heldigst stillet med
den cylinderborede.
I en tysk bog om jagt, „Neuesten illustrirten Jagdbuche" af A.
Biermann og Dr. Oderfeld. udgivet 1861, heder det om skydning
med haglgevær: „Man maa aldrig (sic!) med grove hagl skyde paa
længere afstand end 40 til 50 skridt, med fine hagl paa 30 og med
„dunst" paa 20 skridt."
Disse regler vil neppe passe nogen nutidsjæger.
Øvelse i skydning bør fcretages paa jagt, da den paa glaskugler,
lerskaale etc. ikke har megen værd. Bortset fra at en „lerdues"
bevægelser er akkurat omvendt af den levende fugls, idet lerduen
modsat fuglen har sin største hurtighed straks den frigjøres, og dens
synkende bevægelse efterat den har naaet sit høieste punkt, sjelden
har noget sidestykke paa jagten, saa er desuden skydningen paa
livløse ting uafhængig af nervesystemet, og dette spiller hos alle
fremragende skytter en stor rolle. Øvelser i den slags skydning er
derfor kun for rene begyndere, foråt bibringe dem hurtighed i at faa
bøssen til skulderen.
Idet et stykke vildt reiser koncentreres tankerne om fuglen, og
sanserne lammes paa andre punkter; man hverken hører bøssens
knald eller merker dens stød. Hver gang man derimod skyder paa
en skive eller glaskugle, faar man et übehagelig tryk i skulderen
og høire kind, og ens fingre rammes af affrækkerbøilens kanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
