- Project Runeberg -  Hund og jæger : den staaende hunds dressur og brug paa jagt i Norden /
155

(1921) [MARC] Author: C. M. Pay - Tema: Hunting and wildlife
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Raphøns

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

155
En enkelt eller et par dage i sæsonen kan man imidlertid sik
kert sætte op drager uden frygt for, at raphønsene skal fortrække.
Raphønen flyver, nåar den i oktober er udvokset, meget hurtig;
den sætter desuden af fra marken med stor fart, og det første skud
maa falde straks flokken letter, hvis man vil tænke paa double.
Mest jægermæssig er det kun at skyde én fugl med hvert løb, og
man bør isaafald holde paa de høns, der flyver op til siderne. Med
nogen øvelse kan man ved at passe paa i første skud hente ned to
fugl, der flyver tæt sammen eller som krydser hinanden i luften,
men saa bli’r holdet somoftest for drøit for andet skud, saa den
slags skydning
ikke har nogen
fordel, ialfald ikke
senhøstes.
Da raphønse
ne næsten altid
gaar op i tæt sam
let flok, har man
vanskelig for at
faa korn paa den
enkelte fugl; navn
lig gjælder dette
senhøstes i Dan
mark og Sydsve
rige, hvor der paa
denne aarstid næ-
sten altid hersker graaveir, ofte med lidt taage tidlig paa dagen.
Rypens hvide vinger, der gjør det let at fiksere den, gavner skyd
ningen meget, men raphønen fortoner sig ikke saa godt for øiet.
Det hænder meget oftere, at hunden ikke kan finde saarede
raphøns, end f. eks. ryper. Hvis en vingeskudt høne springer og
nåar hen til pløiland eller en enkelt pløifure paa stubben, vil den
næsten altid vige ud fra sin kurs og følge den første fure, den ste
der paa, til en af markens sider og saa lægge sig til at trykke i nær
meste samling græs, sivdotter eller hegn. Dette bør man erindre,
nåar hunden med ét taber foden og ikke kan finde hønen.
Der er skrevet meget om, hvad er mest rigtig, enten at skyde
nogle flokke helt ud og ganske spare andre, eller at beskatte
hver enkelt flok med et passende antal fugl. Jægerne paa de store
godser i Danmark holder paa det siste, og de mener, at mindst 6
høns bør levnes i hver flok. Desuden vil det ofte ha’ sine vanskelig
heder at faa en flok skudt helt ud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 08:12:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hundog/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free