Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rugdejagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
det rene, at sneppen er væk og gaar frem. Ser man da nøie efter,
opdager man fuglens udtømmelser, der er hvide eller gulblege flek
ker af et kronestykkes størelse — man ved da at hunden har
staaet for sneppens sæde og ikke for et raadyr eller hare. Hvor
der findes mange fasaner, lønner det sig sjelden at gaa efter snep
per. Endel hunde — de klogeste — lærer dog snart at kaste vrag
paa fasanen og kun at søge sneppen.
Naar en fugl er opstødt, uden at man har faat skud, bør man
gaa efter for om mulig at finde den igjen. Men sneppen er ogsaa
paa dette punkt helt überegnelig; ofte svinger den i en bue rundt
i skogen og kaster sig i den modsatte retning af den, hvori man
saa den stige op.
Bli’r en skovsneppe opstødt fra en af sine madpladse, enten
af ens ledsager eller af hunden, flyver den ofte kun et ganske kort
stykke. Ser man den komme med langsomme vingeslag en til to
mandshøider over marken, bør man staa aldeles urørlig, hvis den
er udenfor skudvidde, og følge den med øinene. Naar fuglen nem
lig under sig opdager en plet, som den synes om, gjør den et plud
selig kast lige ned paa marken. Altsaa modsat hønsefuglene, der
lidt efter lidt nærmer sig jorden, før de sætter sig. Seiv efter et
skud kan sneppen gjøre dette pludselige lodrette kast, saa man de
første gange ofte tror den er ramt af skuddet og falder død ned.
Men nu sidder fuglen opmerksom, og man kommer den ikke aitid
i hold.
Bedst er det da ved et tegn at lade hunden gjøre ~down" og
seiv gaa skudfærdig frerra, helst med en omgaaende bevægelse,
saa man nærmer sig fuglen fra den modsatte side. Sneppen letter
nu somoftest med voldsom fart og er forsvunden i et nu.
Skovsneppens flyvefærdighed overgaas neppe af nogen anden
fugls. Ligger sden i visne bregner eller løv under høie og tætte
bøge, farer den ofte afsted som skudt ud af en kanon og hvirvler
i zigzag lavt henunder trærne. Op gjennem de tætte bøgekroner
kan den krydse med stor fart og byder dér meget vanskelige skud.
Ligger den foran et lavt krat, ser man ofte kun et skimt af fuglen,
idet den i en bue slænger sig tæt over den nærmeste busk og er
forsvunden. Kommen op over et krat eller i smaaskogen staar den
dog et øieblik stille i luften, før den stryger lige ud, og dette øie
blik maa jægeren benytte til at sende haglsværihen afsted. I alle
tilfælde, hvor sneppen skal op igjennem tætte bevoksninger, led
sages dens vingeslag af den egne, snerrende lyd, omtrent som rap
hønens. Men den kan ogsaa lette aldeles lydløst, og nåar den er
træt eller doven af solbad, saa er dens flugt langsom, regelmæssig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
