- Project Runeberg -  Hund og jæger : den staaende hunds dressur og brug paa jagt i Norden /
112

(1921) [MARC] Author: C. M. Pay - Tema: Hunting and wildlife
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rugdejagt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112
Staar hunden først i fuglens spisekammer, saa er sneppen som
oftest lige i nærheden — hvis den da ikke alt er lettet. Straks hun
den markerer, bør man derfor skynde sig hen til den — dette gjæl
der dobbelt, hvis den hører til 2den klasse, der ikke er meget for
sigtig og øieblikkelig stanser og venter paa jægeren, men farer
omkring foråt finde selve fuglen.
Paa et saadant sted maa man give sig tid, saa det kan blive
nøie afsøgt. Hunden maa gaa tæt over marken, og jægeren holde
sig skudberedt. Enkelte gange søger sneppen at undkomme tilfods
i en tør grøft, en plogfure i skogkanten eller lignende, og her har
hunden let for at følge den. Ligesaa ofte faar hunden imidlertid
pludselig fat i selve fuglens tæft og ta’r stand. Den erfarne hund
søger fortrinsvis færten paa marken. 1 aaben skog eller blæse
veir hænder det dog selvsagt meget ofte, at hunden pludselig
faar tæft af selve sneppen og trækker lige paa eller tverstanser i
stand. Paa sneppejagten er de pludselige stand talrige; hunden,
som her ikke har videre hjæip af vinden, der i skog er blaffende og
uregelmæssig, støder lige paa fuglen.
Men ofte er sneppen flygtig og løfter, idetsamme hunden tåger
stand, eller efter nogle faa sekunder, eller hunden støder den ufor
varende — man ser hvor vigtig det er at hunden hele tiden har
føling med jægeren.
En dygtig „ringer" kommer paa denne jagt til sin ret, og jeg
mener paa sneppejagten gjør det intet at hunden ringer hver fugl,
NB. rigtig, saa fuglen ikke stødes, og antallet af fugl er saa ind
skrænket, at tidspilden ved ogsaa at ringe de haardt trykkende fugl
helt maa lades ud af betragtning.
Desuden bliver hundens ringning ved denne jagt af en noget
anden art end ved jagt paa skogsfugl etc. En god sneppehund vil,
idetsamme den faar mindste tæft af fuglens fod, stanse og derpaa
yderst forsigtig trække rundt i smaa kredse for om mulig at faa
fuglen, der oftest ligger et steds lige i nærheden, i næsen. Naar
sneppen overraskes af hund eller jæger, vil den, efter de erfaringer
jeg har gjort, som oftest straks trykke haardt eller, hvis den er
sky, flyve op, derimod ikke forsøge at undløbe tilfods, saadan som
saa ofte skogsfugl og rype. Det kan derfor godt hænde, at den hund,
der udmerket forstaar at ringe snepper, paa grund af sin altfor store
forsigtighed ikke med samme held kan bringe denne egenskab i
anvendelse ligeoverfor tiur, orfugl eller rype.
Den mark, skog og krat, hvori denne jagt foregaar, kan være
saa tæt, at det er ganske umulig at se hunden, seiv paa nogle faa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 08:12:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hundog/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free