Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
tidsskrift" skrevet bl. a. : „De flesta hvalpar — åtminstone hos os —
såtta såkerligan nåsan i marken, gøra cirklar, rota i diken, sno langs
gårdesgårder och buskar, om de få folja sina naturliga anlag. Och
detta ar ej att undra ofver, då det på marken finnas ofantligt mycket
mera spår, legor, hår- och fjåder-affald, exkrementer m. m. som allt
på det høgsta interesserar den unga hunden — an fåglar."
Jægere, hvis hunde ikke har lært at søge rigtig, men er „raa",
pleier ofte at pukke paa det saakaldte „intelligente" søgs overlegen
hed for derved at dække over sin hunds feil. Paa jagten maa disse
folk følge efter hunden, der jager afsted som den seiv lyster. Den
behøver heller ikke at skjænke sin herre en tanke, thi den lærer
snart, at han opsøger den, nåar den har faaet stand. Felgen blir
ofte, at jægeren viljeløst maa følge hunden, der straks den slippes
forsvinder og snart ses jagende i horisonten.
Men paa enhver slags jagt blir det dog i første række jægeren,
der maa oversé terrænget og bestemme, hvor jagten skal gaa. Hun
den kan kun indenfor en vis grænse gjøre brug af sine evner til at
finde vildt; vi ser heller ikke hunde bestige høider foråt faa over
blik over marken og indrette sit søg derefter! Det vil altsaa lønne
sig at lære den unge hund at søge paa den rigtige maade og i sta
dig rapport med jægeren. Hunden maa ved hurtige øiekast overbe
vise sig om, hvor dens herre befinder sig; denne undersøgelse finder
sted, udeh at den standser sit søg eller gjør noget ophold i samme.
Nedenfor skal jeg vise, hvordan dette kan læres den. Og det, at
man lærer hunden at krydse marken af, vil ikke paa nogen maade
skade dens naturlige evne til at finde vildt. Krydssøget gjør, at det
blir jægeren, der bestemmer farten; hunden retter sine kryds’ længde
efter hans gang. Detsparerhamfor 3/4 delafveilængden
og bringer mangfoldig større bytte, end det übund
ne søg — saa valget burde ikke falde ham vanskelig! Jeg har rig
tignok set et par eksempler paa, at hunde, som med stort arbeide
var bragt til at krydse marken regelmæssigt af, haardnakket brugte
dette søg over al slags mark; men dette viser, at disse individer er
undermaalere i aandelig henseende.
Paa høifjeld skal hunden ganske vist ikke anlægge et planløst
krydssøg over al mark; renmose-haugene huser jo som regel ingen
ryper; men en klog og øvet hund lærer sig seiv efter ganske kort tids
forløb paa jagt at søge rypen, hvor den findes, seiv om den aldrig
før har været paa fjeldet, aldrig har set saadan bevoksning, som der
maa søges igjennem, ja seiv om den tidligere kun har jaget paa
lavsletter.*)
*) Her tales om haardføre, robuste dyr; jeg har aldrig eiet den slags ynkelige, klynkende
individer, der kvier sig (orat træde ud i en vandpyt eller gaa ind i et tornekrat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
