Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dressuren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
med den ene haand lempelig klemme dens overlæber til den gaber
og saa understøtte dens underkjæve, efterat den har faaet fuglen i
munden.
Det er vistnok her nødvendig at gjøre begynderen opmerksom
paa én ting: hvalpen maa ikke faa lov til at springe frem og ta’
fuglen, før dressørens „apporte" lyder. Man la’r altsaa lærlingen
gjøre „down" og se fuglen kastes ud, og først efter en stunds rolig
venten lyder det forløsende ord.
Naar hvalpen i siddende stilling holder fuglen fast, seiv om De
gaar nogle skridt tilbage, lyder det: „Rap, kom her" og nåar den
kommer, ét: „sæt dig". Pas paa at hunden fremdeles holder fuglen
fast; haanden strækkes ud, men hvalpen maa ikke løsne sit greb,
før læreren seiv har fat og befaler kort: „slip". Hvis hunden lader
fuglen falde, før man har tag eller blot ved: „slip", uden at lære
ren rører fuglen, maa denne igjen stoppes ind og øvelsen gjentages.
Kan man faa fat i helt friskskudt, varm fugl, bør disse anvendes.
Mange hunde — især de, der stammer fra slegter, som i genera
tioner ikke har været brugt paa jagt — viser træghed og ulyst,
nåar det gjælder varm fugl, ja negter rent ud at ta’ fat paa den!
En bekkasin ta’r mange hunde nødig, ja endel af dem brækker sig
kraftig, hvis de tvinges dertil!
Hvis hvalpen tygger paa fuglen eller staar og tumler med den
uden at ville gribe til, afbrydes forsøget, og man maa begynde med
at gi’ den fuglen i munden, som ovenfor beskrevet.
Dressøren maa nu drive paa til han nåar saavidt, at lærlingen
seiv aabner munden, nåar han med et: „apporte" presser fuglen
løst mod dens snude, samtidig holdes i halsbaandet, saa hvalpen
ikke kan dreie hodet bort.
Ved opmuntringer og klap kommer man til maalet med en no
genlunde lærenem hund; derimod vil ethvert forsøg paa i hidsighed
at slaa hunden, hvis den ikke viser sig villig, medføre, at den blir
bange og haardnakket vægrer sig ved at ta’ fuglen.
Man sænker nu haanden med fuglen mere og mere, og sluttelig
lægges den ned paa jorden. Faar man først hunden til seiv at ta’
den op derfrå, er spillet vundet. Dette kan ta forholdsvis lang tid;
men man maa ikke gi’ tabt, og taalmodighed fører tilmaalet. Viser
hunden sig efter 14 dages øvelse endnu umulig, bør man opgive
det hele for igjen at forsøge paa et senere tidspunkt.
Foråt hindre hvalpen i at tygge paa fuglen fører man den, om
fornødent i snor, med fuglen i munden og gaaende „hinter", rundt
omkring i haven eller paa marken, idet man hele tiden paasér, at
den ikke tygger. Forøvrig skal det nok somoftest vise sig, at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
