Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valg af hvalp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
>
dens bygning. De kan da komme til at forregne Dem stygt; dette
gjælder forresten ogsaa om den ældre hund. Hundens fart afhænger
nemlig ligesaa meget af dens energi som dens bygning, ja mere.
En hunds hurtighed paa feltet kan ikke engang bedømmes ved at
se den løbe paa gaden. Ofte traver den paa jagten ildfulde og ener
giske hund dovent og rolig paa gaden og veien efter sin herre eller
hans vogn og cycle.
Derimod kan den øvede iagttager tildels slutte sig til søgets
~stil" ved at se hunden løs paa gaardspladsen. En hund, der har
rette bagben og ikke affaldende kryds, faar gjerne en ujevn, stiv
gallop over feltet. De hunde derimod med kattens myge, elastiske
gang og bevægelser, har det mest rullende, jordvindende søg.
W. Arkwright anbefaler i sin før nævnte bog „The pointer" at
tåge hele kuldet halvtaar gamle hvalpe med ud i marken under
hundepasserens opsigt og lade dem drive omkring, som de seiv
lyster. De af hvalpene, der ikke bry’r sig om sine søskendes leg,
men begynder at søge udover marken paa egen haand, vil bli’ de
bedste hunde paa jagten.
Imidlertid er det efter min mening paa den anden side intet
iveien for at ogsaa de hvalpe, der ved nævnte leilighed foretrækker
leg eller at holde sig ved oppasseren, kan bli’ gode jagtdyr. Muligens
hvalpene ved denne leilighed for første gang er udenfor hunde
gaarden, og i saa fald kan man ikke forlange stor selvstæn
dighed.
Tag ikke en hvalp af paaviselig bidske forældre, eller nåar den
seiv viser tegn til at ville gaa paa folk.
Fuglehunden er ingen vagthund, dens bestemmelse er jagt, og
alle andre egenskaber end troskab faar her vige for de jagtlige.
Rigtignok skriver Viggo Møller i sin bog „Hønsehunden" at
man bør lære sin hund at bli’ skarp og forsvare sin herre, men
dette er efter min mening en meget farlig lærdom.
Jægeren har desuden som verge sin bøsse, og den maa han i
tilfælde vide at bruge, han behøver ikke hunden til at forsvare sig.
En hund, der har mindste anlæg til at bli’ folkesint, maa aldeles
ikke opmuntres yderligere i den retning. I nævnte anvisning heder
det rigtignok, at hunden ikke maa „fare løs paa nogen uden Til
ladelse", den maa kun gjø, ikke bide. Men dette er let skrevet,
vanskelig lært. Det kan se godt ud at en hund passer sin herres
ting eller det skudte vildt og ikke tillader nogen at røre derved,
men denne dyd kan let udarte til grove feil, og man bør ialfald
nøie sig med de mulig tilstedeværende naturlige anlæg.
Troskab hos hunden maa derimod bestemt forlanges. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
