Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Hunden fra Baskerville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ting, skjønt vore nerver var spændt i den sterkeste
bevægelse og forventning. Efter denne unaturlige
beherskelse var det en stor lettelse for mig, da vi
endelig passerte Franklands hus, og jeg visste, at
vi nu begyndte at nærme os Baskerville herregaard
og skuepladsen for den forestaaende begivenhed.
Vi kjørte ikke op til indgangsdøren, men ned til
porten, som førte ut til moen. Kusken fik sin
betaling og kjørte straks tilbake til Coombe Tracey,
medens vi begav os tilfots paavei til
Merripit-gaarden.
„Har De revolver, Lestrade?“
Den lille detektiv smilte.
„Jeg har altid en baklomme paa mine
benklæder, og i baklommen er der bestandig en revolver.“
„Vel! Jeg og min ven er ogsaa forberedt paa
alle eventualiteter.“
„De er temmelig forbeholden, hr. Holmes.
Hvilket vildt er det, det gjælder nu?“
„Et ventende vildt!“
„Det er sandelig ikke noget hyggelig
ventested,“ sa detektiven og fór gysende sammen ved
synet av de uhyggelige, stupbratte skrenter og det
svære taakehav, som laa over Grimpenmyren.
„Jeg kan se lys i et hus foran os.“
„Det er Merripit-gaarden, vort maal. Jeg maa
bede Dem gaa paa tærne og bare hviske.“
Vi bevæget os forsigtig fremover veien, som
om vort maal skulde være dette hus, men da vi
var kommet i en avstand av omkring et par
hundrede meter fra det, stanset Holmes os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
