Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Utdrag av doktor Watsons dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han var meget bedrøvet over, at hans hund var
forsvundet. Den var sprunget ut paa moen og var
siden ikke kommet tilbake. Jeg trøstet ham, saa
godt jeg kunde, men jeg maatte tænke paa hesten
i Grimpenmyren og har ikke synderlig haab om,
at han vil faa se sin hund igjen.
„Jeg antar, doktor Mortimer,“ sa jeg, medens
vi skranglet frem over den daarlige vei, „at der
ikke findes mange mennesker her omkring, som
De ikke kjender.“
„Jeg kjender dem alle, antar jeg.“
„Kan De sige mig, om der findes nogen kvinde,
hvis forbokstaver er L. L.?“
Han tænkte sig om en stund.
„Nei,“ sa han. „Her findes nogen tatere og
arbeidsfolk, som jeg ikke kjender, men blandt
forpagterne eller de konditonerte familier findes der
ikke nogen, hvis navne begynder med disse
bokstaver. Jo, vent litt,“ vedblev han efter en stunds
forløp. „Laura Lyons — hendes forbokstaver er
jo L. L. —, men hun bor i Coombe Tracey.“
„Hvem er det?“ spurte jeg.
„Hun er datter av Frankland.“
„Hvad? Den gamle Frankland?“
„Javist. Hun blev gift med en kunstner ved
navn Lyons, som var her ute paa moen for at ta
skisser. Det viste sig siden, at det var en daarlig
kar, og det endte med, at han forlot hende. Efter
hvad jeg har hørt, kan skylden dog ikke bare
tillægges den ene part. Hendes far vilde ikke ha
noget mere med hende at gjøre, fordi hun havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
