Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Familien paa Merripit-gaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke havt den sensible mund, og de vakre, sorte,
ildfulde øine. Med sin fuldkomne figur og den
elegante dragt maatte hun uvilkaarlig gjøre et
forunderlig indtryk paa denne ensomme mo.
Hendes øine fulgte broren, da jeg vendte mig
om; men da hun saa det, paaskyndte hun sin
gang henimot mig. Jeg havde tat min hat av og
var netop ifærd med at gjøre en forklarende
bemerkning, da hun selv med engang ledet mine
tanker i en fuldstændig anden retning.
„Reis tilbake!“ sa hun. „Reis øieblikkelig
tilbake til London! Øieblikkelig!“
Jeg kunde blot stirre paa hende i dum
forbauselse. Hendes øine flammet mot mig, og hun
stampet utaalmodig med foten i jorden.
„Hvorfor skulde jeg reise tilbake?“ spurte jeg.
„Det kan jeg ikke forklare Dem.“
Hun talte med dæmpet stemme.
„Gjør for Guds skyld, hvad jeg beder Dem.
Reis tilbake og sæt aldrig mere foten paa moen.“
„Men jeg er jo netop kommet hit.“
„Menneske, menneske!“ utbrøt hun. „Kan De
ikke forstaa, at min advarsel er til Deres eget
bedste? Reis tilbake til London! Gjør det straks
iaften! De maa for enhver pris bort fra dette
sted! Hysch! Der kommer min bror! Ikke et
ord om, hvad jeg har sagt! Aa, De vil vel ikke
række mig den orchidé derhenne. Vi har slik en
rigdom paa orchidéer her paa moen, skjønt De
naturligvis er kommet for sent paa aaret til at
kunne træffe paa de smukkeste.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
