Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Familien paa Merripit-gaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om munden. Men hendes øine røbet hende. De
var røde og stirret paa mig bak opsvulmede
øienlaag.
Det var altsaa hende, som havde grætt om
natten, og naar hun havde gjort det, maatte hendes
mand vite det. Men nu havde han jo likefrem
utsat sig for opdagelse ved at erklære, at det ikke
var saa. Hvorfor havde han gjort det? Og
hvorfor havde hun grætt saa saart?
Der begyndte allerede at samle sig en
atmosfære av hemmelighedsfuldhed og uhygge om denne
smukke mand med det bleke ansigt og det sorte
skjeg. Det var ham, som først havde opdaget sir
Charles’ døde legeme, og man havde kun hans
ord for alle de omstændigheder, som førte til den
gamle mands død.
Var det mulig, at det trods alt var Barrymore,
vi havde set i vognen i Regent Street? Skjegget
kunde vistnok ha været det samme. Vognmandens
beskrivelse tydet paa en mindre høi mand, men
slikt kan man jo meget let ta feil av.
Hvorledes skulde jeg endelig faa dette bragt
paa det rene? Det første jeg havde at gjøre,
maatte aabenbart være at søke postaapneren i
Grimpen og faa vite, om telegrammet virkelig var
overgit Barrymore personlig. Hvordan svaret end
blev, vilde jeg ialfald ha noget at melde Sherlock
Holmes.
Sir Henry havde en hel del dokumenter, han
skulde undersøke efter frokosten. Det passet der
for udmerket for mig at ta en tur imedens. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
