Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Steffens’ Død og Eftermæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
Tak, da store Arvelader,
Tak i Nordens Trilling-Navn,
Odin var din Oldefader,
Danmark var din Moderfavn;
dér du os tilkyssed Aanden,
for med Vingespyd i Haanden
du uddrog i Ledingsfærd!
Med det Kys i Barmen inde,
med dit varme Aandedræt,
leve skal I Nord dit Minde,
blomstre saa paa Videslet,
at hvert Aar paa Kuglet Inge
Kranse kan fra Marken bringe
’til din Grav i fremmed Land.
Og bver Fugl, som Kransen bringer,
synge skal med Stemme klar:
havde kun jeg Føniks-Vinger,
jeg dit Støv til Hjemmel bar,
kviddred mellem Bøgeløvet:
hvil dlg, Fuglefader-Sløvel!
hvil dlg sødt i Moders Skjød!
Lille Fugl I Hjarnelunden!
hvad er det, du kvlddrer om?
Skal engang i Morgenstunden
efter blide Norners Dom,
med udvokset Føniks-Vinge
Lykke-Skibel os tilbringe
Asken af din Foders Ben?
Skal maaske den høje Skole,
hvori alle Guders Fag,
Nordens Aand for Lærestole,
Nordens Kæmper Skjoldetag,
hvile trygt paa llejmdal-Støvet,
hvorfra mellem Bøgeløvet.
GJallarhornet først gjenlød!
Gid det ske engang ad Aare!
F.flcr Norden, Frænde kjær,
læogtes jo dit Sløv saa saare
i det sidste Aftenskjær!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
