Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Sidste Leveaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
være hjærteligt. «Det vigtigste for min Væren her,»
skriver Schelling til denne, »er, at jeg finder redelige, tro
Venner, — og hvorhen kunde da mit Blik for vende sig
end lil dig, den ældste, der er bleven mig tilbage fra
tidligere Tid.»l)
Saaledes fandt Steilens sin Omgangskreds
behagelig udvidet. Den Spaltning, som delte det videnskabelige
Berlin i lo modsatte Lejre, Hegelianere og
Ikke-Hegelia-nere, og soin i Almindelighed yttrede sig paa en lidet
elskværdig Maade, blev Steffens mindre berørt af end de fleste.
Med sit kjærlige Sind folie han sig saa lidl som muligt
oplagt til Partivæsenet. Enkelte yngre Hegelianere besøgle
ham undertiden. Men hans Omgangskreds var iøvrigt meget
stor, saa det vilde blive vanskeligt al gjøre fuldstændig
Rede for den; vi skulle kun nævne: af Videnskabsmænd
Kr. v. Raumer2), Geografen Riller, Alexander v. Humboldt,
W. Grimm og Udgiveren af Niebelungen v. d. Hagen; af
Theologcr især Professor Twesten; Juristen Savigny,
Ministeren Eichhorn; af Kouslnere navnlig Billedhuggeren
Frederik Tieck (Digterens Broder) og Rauch. Endelig maa
nævnes Gehejmeraad v. Gøschel, en Mand, der oprigtigt
mente at kunn» forene sin varme Kristendom med sin For-
’) Brev til II. Steffens, formod, fra 1842. Plitts Samling.
*) Denne, som baade havde været Steffens" Kollega i breslau og nu
i Rerlin, skriver om ham: •Hvorhen Steffeus end vendte sig med
sin Begejstring og Veltalenhed, overalt virkede han vækkende ved
Tanker og Følelser. Trods al hans Mangesidighed vor det dog
naturligvis umuligt for den højtbegavede Mand al naa den højeste
Grad af Fuldkommenhed i enhver Retning. Undertiden følte man
sig I nær Overensstemmelse med ham, og snart derpaa saa’ man
ham i excentrisk Frastand. De forskjellige theologiske og religiøse
Anskuelser havde han ikke blot forsøgt at begribe historisk, men
de havde efter hinanden ligesom tagei ham i Besiddelse og
behersket ham, fra poetiserende Katolicisme til den bogstaveligste
Lutheranisme. Dette forte ham da theoretisk til stor Utaalsomhed,
medens hans Hjærtes uudtømmelige Mildhed aldrig vilde have
tilladt ham praktisk at saare.« — Fr. v. Raumer:
Lebenserlnnerun-gen und Briefwechsel. 2 Th. S. 10i. Raumer var Rationalist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
