Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Filosofiens Herold var Schelling, men snart traadte
Steffens ved hans Side og flere andre. Det var ei nyt,
storslaaet Syn paa Tilværelsen. — Det er ikke vort. Øje,
hvoraf Verden vælder frem l>, tværtimod er del Verden,
der med sjælfulde Øjne ser paa os, os, i hvem den
gjenkjender sit eget Væsen, i hvem den, ligesom besindende
sig paa sig selv, finder sig til Rette. Naturens Væsen
er Aanden selv, paa de lavere Trin endnu en slumrende,
drømmende Aand, men højere op bestandig mere vaagen,
indtil den i Mennesket endelig kommer til Bevidsthed om
sig selv. Natur og Aand er derfor ikke adskilte, de er
kun Poler af del ene og samme Liv2). Ved Naturfilosofien
blev Stødet givet til en levende Opfattelse af Naturens
Fremtoninger, skjøndt den ganske vist lider af Dunkelhed
og som oftest maa nøjes med Anelser i Stedet for Vished.
Senere udviklede Schelling sin filosofisk - poetiske
Betragtning af Menneskeslægten, hvorledes der först var en
gylden Tid med Uskyldighed, siden en Guders og Heroers
Tid, en ret Naturtid, derefter Frafaldets og Tvedragtens
Tider (i Oldtidens Tilbagegang med Toppunktet i Roms
Fordærvelse). Men saa kom Kristusriget, en Tid, hvor
den guddommelige Aand stræber at virkeliggjøre sig, og
endelig er der en Fremtid, hvor alt ondt er overvundet og
Gud alt i alle. Delte maa dog ikke forstaas bibelsk. De
dunkle Parlier i Historien blev nu opfattede som Digt,
Mythe eller Sindbillede, der er modtageligt for en aandelig
Udlægning, ligesom selve Mythologierne. Schelling mente,
at ligesom Filosofien i sin Tid er født af Poesien, saa vil
den og alle andre Videnskaber atter flyde ud i Poesiens
store Ocean, men der kræves ei Mellemled, og det maatte
da være en ny Mythologi, som Fremtiden skulde bringe,
hvad der blol er poetisk, fru det storste Konstsyslem — indtil det
Suk, det Kys, som det digtende Barn udaander i konstlos Sang«.
Haym S. 254.
M I Modsætning til Fichtes Lære om Jeget.
*) Hagenbach oa. Skr. S. 230.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
