Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
ogsaa nu blev aabnede for Vinterhalvaarel. Fichte *) var
en firskaaren, kraftig Skikkelse med skarpe Ansigtstræk,
der paa én Gang mindede om eu gammel Kone og en
Ørn, og noget skarpt i sin Fremtræden og Tale, en
helstøbt Personlighed med stort moralsk Mod, uskikket til
hin Tids sværmende Kjærlighed, endog i Venskab uden
ømmere Følelser,, men i Stand til al sætte alt iud for sin
Overbevisning, hvorfor han ikke med Urette kaldles
Jern-Fichlc. Det morede Stelfens al hnre ham, han stod næsten
som en Befalingsmand overfor sine Tilhørere, hvorfor
ogsaa Rist havde kaldt kam «Filosofiens Bonaparte».
«Mine Herrer» I sagde han, * fal Dem, gaa ind i Dem selv»!
Man kunde se paa Tilhørerne, hvorledes de gjorde sig
Umage derfor; nogle retlede sig, andre slog Øjnene ned.
»Tænk paa Væggen»! Det lod til at lyjtkes dem alle.
»Nu, mine Herrer! tænk saa paa den, der har tænkt paa
Væggen»! Det var tydeligt, at delte sidste ikke faldt saa
lel, og der opstod Forlegenhed og Forvirring. — Steffens
fandt Forelæsningerne klare, bestemte og følte sig tiltalt
af dem.
Men en tredje Berømthed var paa samme Tid
kommet til Jena, det var August Wilhelm Schlegel.
Denne Mand -), der tillige med sin Broder Friedrich
udgav »Athenæum», besad et sjældent Blik for Poesi og
’) f. I7f>2 I I.ausitz, Son af en Væver, studerede I Jena, flakkede i
flere Aar om i forskjellige Ansættelser, til han 1794 blev Professor
i Jena. — »Han ansaa’ vort Jegs Tilværelse for det eneste visse,
hvorved han rigtig nok paa en Mzade gjorde Mennesket til
Verdens Skaber og maatte i det mindste tale om sil Jes. som man
ellers kun talte om Gud. — Men i hvilke Irgange han end paa
sin lose Vaudring har forvildet sig, maa man dog bckjonde, at
han efterhaanden kom Kristendommen, altsaa Sundheden, nær.
Faa har saa klart som han gjennemskuet Tidsalderens Vanart».
Grundtvig, Verdenskrønike 1812, S. 293.
*) A. W’. Schlegel, f. 1767, Son af en Superintendent i Hannover,
havde tilligemed Broderen studeret i Gottingen, hvor navnlig den
berømte Professor lleyne havde %akt deres Sans for den
klassiske OldUd i Poesi og Konst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
