Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Første Barndoms-Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
4
lig knyttet dertil. Nu stod han paa sit Moderland
Danmarks Kyst, paa et af de skjønneste Steder, i Helsingør,
hvor alt, hvad der udmærker den danske Natur, venligt er
forenet, ved det dejlige Sund, nærved de frodige Bøgeskove
og med det minderige Kronborg for Øje; paa et af de
livligste Steder i Verden, hvor Tusinder af Skibe hvert
Aar sejle forbi, og hvor de dengang maatte standse for at
betale Sundtold; hvor undertiden fremmede Krigsflaader
vekslede Salut med Fæstningen. Hvilket Indtryk maatte
alt dette ikke gjøre paa Børnene, og hvor maatte det ikke
tjene til at udvikle aandelig Livlighed hos dem.
Faderen, der gjerne fulgte Opdragelses-Principerne
efter Rousseaus "Emile", lod Børnene tumle sig frit, saa
de kom til at føre et temmelig utvungent Naturliv. Snart
sejlede de med Fiskere, snart legede de i Skov og Mark;
de lærte tidlig at svømme, og for at hærde dem stillede
Faderen undertiden sine Drenge i et stort Kar og postede
Vand over dem; om Vinteren maatte de springe nøgne
ned i den dybe Sne. I Hjemmet var de gjerne overladte
til sig selv, Faderen var ude det meste af Dagen, den svage
Moder maatte som oftest holde Sengen, og Tilsynet bestod
da i den gamle Pige Maren, der senere var kommen ned
fra Trondhjem med de fire yngste Børn. Men hun kunde
kun daarligt holde Styr paa de raske Drenge; naar hun
da klagede over dem til Faderen, og deres Uartigheder
vare løbne op til en betydelig Sum, holdt denne en
General-Dommedag over dem, der ikke gik af uden følelig Svie.
Den svage Moder hang alle Børnene med inderlig
Kjærlighed ved. Naar hun en enkelt Gang var saa vel, at
hun kunde taale at komme ud, ja vel endog tage med i
Skoven, da var det en Frydefest for dem alle. Faderen
var hidsig og kunde tidt buldre løs, Moderen var altid
blid og stille, men alle satte de en Glæde i at lyde hendes
Vilje.
Henrik Steffens hørte til de tidligt udviklede Børn; da
han var fire Aar, kunde han læse, og han begyndte meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
