Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
prinsens Regimente — var han vel anskrevet og betroet, og
dette maa forudsætte en vis Bøielighed i Optræden om end
ikke i Anskuelser. Det skyldtes imidlertid ligesaa meget
hans anerkjendte Dygtighed og Hæderlighed, der gjorde
ham til en værdifuld Støtte for enhver Regering, og maaske
ikke mindre, at han hverken spillede eller ønskede at spille
nogen ledende politisk Rolle i egentlig Forstand. Han Var
ikke, og vilde selv under andre Tider og Forhold ikke være
blevet, en stor Statsmand, thi hans Syn strakte sig kun til
den retlige og økonomiske Side af Samfundslivet, men inden-
for sin Begrænsning besad han et skarpt Blik og et sundt
Omdømme. „Hans Godhed og Forsigtighed gjorde, at han
ei kunde trænge igjennem med det, hvortil et uforsagt Mod,
som ei skyer nogen Fare, og som saa at sige skærer Knuden
over, hører. Dertil skal en Luther, og han var en Melanch-
ton> Disse Ytringer af Suhm ere rigtige, forsaavidt de
udtrykke, at Stampe ikke var den raske Handlings Mand,
men Forholdet var ikke det, at han af Sagen uvedkommende
Hensyn lod sig al holde fra at udføre det, om hvis Rigtighed
han var overbevist, men derimod det, at saglige Betænkelig-
heder ofte bragte ham til at anse Passivitet eller Tilbage-
holdenhed for det rigtige. Naar man henfører Stampe til
den oplyste Enevældes Mænd, maa det være til disses ældre
Skole. Hvad der karakteriserer den senere Retning: den
rastløse Reformiver, den hensynsløse Indgriben i alle For-
hold, Manglen paa Blik for nationale Eiendommeligheder,
gjenfindes ikke hos Stampe. Hvad han havde tilfælles med
dem, var Bestræbelsen for at forene Enevældens Princip
med Folkets Sikkerhed og Frihed i Retslivet og det økono-
miske Samkvem, men han vilde opnaa det væsentligst ved
Forholdenes naturlige Udvikling ud af sig selv Han varen
Overgangstidens Mand og vistnok en af de bedste Repræ-
sentanter for den. T politisk Henseende var han den ube-
tinget konservative og en bestemt Tilhænger af den admini-
strative Magts stærke Koncentrering, men han var imod al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
