Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-247
Med disse Ord var lian selv den Første til at
gribe fat i den Skyldige; et Par af de Vildeste i
Flokken fulgte lians Exempel og vilde slæbe afsted
med den Ulykkelige.
I det Samme kom Perikles hen over Agora, i
Begreb med at begive sig til Boulevterion. Han
saå Opløbet og spurgte om Aarsagen dertil.
Vilde Skrig fra den ophidsede Mængde svarede
ham, at Guderne forlangte et Sonoffer, og at man
netop var i Færd med at bringe et saadant i
Guds-bespotteren Megillos’s Person.
Perikles trængte sig med en afværgende
Bevægelse in cl imellem Hoben. Men nu traadte
Diopeithes ham i Møde.
Her stod da de tvende Mænd, Anførerne i den
store Kamp, der allerede i Aar og Dag havde raset
i Athen, og hvis endelige Afgjørelse bestandig
rykkede nærmere og nærmere, for første Gang
personlig overfor hinanden som i en Tvekamp.
„Tilbage, Alkmæonide!" raabte
Erekthevspræ-steu. „Vil du ogsaa nu berøve Guderne, hvad der
tilkommer dem, og hvad de med bydende Røst
forlanger? Vil du forhindre det atheniensiske Folk
i at bringe det skyldige Sonoffer og søge endelig
Frelse fra den Nød. i hvilken ingen Anden end du
selv har styrtet det? Ser du ikke, hvorhen din
Forblindelse har ført dette, tidligere af Guderne
velsignede Folk? Det er dit Værk. naar det har
vendt sig fra sin gamle, fromme Levevis, naar det
har eftertragtet Rigdom, Vellevnet og tom Glans,
naar det har fulgt et falsk Lys og har lyttet til
Gudsforagternes Ord!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
