Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-211
„Kjærligheden er ikke til at holde tilbage,
naar den gaar, sagde du!" vedblev Perikles lidt
efter tankefuld. ..Hvad vil der blive af os. Aspasia,
naar dens skjønne Ild ogsaa udslukkes i vort Bryst?"
„Da vil vi sige." svarede Aspasia: „vi har nydt
den højeste jordiske Lykke med hinanden! Vi
har ikke levet forgjæves! Vi har paa Tilværelsens
Tinde i fuld Legems- og Aandskraft tømt Glædens
og Kjærlighedens Bæger!"
„Tømt — tømt", gjentog Perikles, idet han
dumpt sagde Ordene hen for sig. „Du lader mig
dér høre et Ord. som bringer mig til at gyse —"
„Det er Bægernes Lod at tømmes," sagde
Aspasia. „som det er Blomsternes Lod at visne og
alt Levendes Lod tilsyneladende at svinde bort
men i Virkeligheden at forny sig i evig Vexelgang.
Men det er den Dødeliges Sag at give Agt paa
denne Skiften og Vexlen omkring ham og i ham
selv med den ægte Visdoms muntre Ro. Det vilde
være taabeligt at hænge sig ved det Bortflyendes
Hæle. Naar Tiden kommer, maa man rolig kunne
slynge det Bæger ned i Afgrunden, af hvilket man
har drukket Livets skummende Drik. Opad imod
Tilværelsens Tinde stræber Alt. for derpaa igjen
Trin for Trin at synke ned i Tilintetgjørelsen.
Det er Naturens Gang."
Da Perikles og Aspasia havde vexlet disse Ord,
rejste de sig. for at gaa ned i Huset. Men da de
igjen nærmede sig det Sted. hvor de havde forladt
Manes og Kora, saå de disse To fordybede i en
Samtale med hinanden.
Det flade Tag havde Aspasia ladet forvandle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
