Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
og søgte den vanlige Lækkerbidsken imellem den
Skjønnes Læber. Men hyppig fløj den ogsaa hen
paa Sokrates’s Hoved og slog sig da med saadan
Haardnakkethed til Ro, at Aspasia gjentagne Gange
fandt det nødvendigt med egne Hænder at befri
sin Gjæst for den paatrængende Fugl, ved hvilken
Lejlighed hun da ikke kunde undgaa umiddelbart
at nærme sig Sokrates.
Naar hun nu med Møje havde jaget Dyret
bort fra Sokrates’s Isse, saa flagrede det videre og
satte sig med en dump Kurren paa et andet Sted.
„Hvis det ikke", sagde Sokrates, „en Gang
var slaaet fast ved Menneskenes almindelige Dom,
at Duernes Kurren lyder ømt og kjælent, saa vilde
jeg i min Uforstand finde den hæslig. Jeg vilde
kalde den en svag Vrinsken."
„Hvad siger du?" udraabte Aspasia. „Haaner
du Afrodites Fugl? Pas paa, at ikke Fuglen eller
Gudinden selv hævner sig paa dig."
„De har paa Forhaand gjort det." svarede
Sokrates.
„Guderne er uberegnelige," sagde Aspasia;
„den ene Gang er de misundelige og holder deres
Gaver tilbage, den anden Gang er de gunstig stemte
og skjænker tidobbelt, hvad de tidligere nægtede.
Men den lunefuldeste af alle Gudinder er dog
Afrodite. Hun kræver endogsaa, at Enhver, der ønsker
en Naade af hende, skal oppebie det rette Øjeblik
og det rette Lune og ikke trættes ved paa Ny at
vende tilbage. Det er derfor taabeligt kun én Gang
at prøve sin Lykke hos hende. Er dette dig ube-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
