Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
de Svagheder og de Lidenskaber, som man nu
engang finder hos det, man kalder Folket,
Masserne, den store Mængde."
„Mer end andre’", bruste Aspasia op, „er det
atheniensiske Folk utaknemmeligt, vankelmodigt,
flygtigt, letsindigt —"
„Men det er elskværdigt," sagde Perikles
med let Ironi, „det elsker Nydelse, det er
muntert og glad og en begejstret Ven og
Tilbeder af det Skjønne. — Hvad vil du mere,
Aspasia? Har du ikke selv ofte nok let ad den
stakkels Grubler Sokrates og spottet over ham.
fordi han syntes at kræve endnu andre Dyder af
det atheniensiske Folk end dem, som jeg her
nævnede dig?"
Aspasia vendte sig stolt og ligesom krænket bort.
,.Det er paa Tide," sagde Perikles efter en
Pavse, „at gaa og begive os til Domstolen paa
Agora, hvor Dommerne venter dig. — Føler du
ingen Frygt, Aspasia ? Dine Træk røber Intet.
Vil du overlade mig alene at bære den bange
Bekymring?"
„Jeg frygter", svarede Aspasia, „langt mere
for Stanken af Løg indenfor Retsskranken end for
den Dom, der af hine Mænds Mund kan ramme
mig. Endnu føler jeg mig besjælet af det samme
Mod, der blussede op i mig mellem den megariske
Pøbel og blandt Folketrængselen i Elevsis’s Gader."
Medens Perikles og Aspasia saaledes talede
sammen, vare Heliasterne naaede til Domstolen
paa Agora, hvor ogsaa’ Arkonten Basilevs med
nogle underordnede Embedsfæller, offenlige Skri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
