Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Syttende Kapitel.
Pigen fra Arkadien.
Nogle Aar vare gaaede. Aspasia havde kæmpet
tappert, men hun kunde ikke rose sig af at have
sejret. Den voldsomme Scene i Thesmoforietemplet
var blevet bekjendt over hele Staden, og Aspasia
havde maattet bære den Ydmygelse, der under alle
Omstændigheder knytter sig til et Nederlag. Det
skortede vel heller ikke senere paa Tilhængerinder,
men den største Del af hendes Kjøn var ved
Misundelse, Forblindelse og hendes Fjenders
ondskabsfulde Bagvaskelser ophidset imod hende.
En tungsindig Stemning bemægtigede sig
undertiden Perikles. Han mindedes den uforstyrrede
Lykke, som han med Milesierinden havde nydt i
den korte men frydefulde Tilbagetrukkenhed paa
Ioniens Kyst. Hvorfor kunde lian ikke en Gang igjen
rive sig ud af Dagens Sorger og flygte bort fra
det larmende Athen, hvor hans bedste Lykke blev
besudlet af Menneskenes Had og den tusindtungede
Ondskab, der som en Bisværm summede omkring
hans Hoved?
Da det rygtedes i Athen, at Fidias i Elis
havde fuldendt sit Guld- og Elfenbensbillede af
den olympiske Zevs, det største og herligste af
alle hans Værker, hvor fristende forekom det
da ikke Perikles at tage Anledning heraf til en
kort Rejse med Aspasia ned til Dorerlandet. Men
Aspasia fandt Vandringen over Bjergene i Argos
og Arkadia altfor besværlig, og da Tanken om en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
