Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
lian hende med de Følelser, hvormed man elsker
et Barn.
Men naar allerede døde Smykker, Ædelstene,
Perler, vellugtende Salver og straalende Farver
ved Kjærligheden kunne vinde et nyt Trylleri og
oplade en ny, hidtil uanet Sans hos en Elskende,
hvilket forhøjet Liv, hvilken ny Trolddom maa da
ikke Poesien og Tonekunsten eje for elskende
Hjerter? Hvilken Fylde og Mangfoldighed af Glæde
og Nydelse maatte ikke den tryllekyndige Aspasia
af disse Kilder vide at øse og at kredense!
Naar Aspasia til Citharen sang en Sang for
Perikles, eller naar hun for ham, som i sin
Barndom for Filammon, læste af Bogrullerne, saa vidste
han ikke, hvad der forekom liam skjønnest: enten
hun med glødende Kinder gik helt op i sin Kunst
eller i den Digter, hun læste, eller hun i overgivent
Lune bestandig afbrød sin Sang eller sin Oplæsning
med barnlig Snak, overflødige Spørgsmaal og ømme
Kjærtegn.
Athenienserne havde i Regelen intet egenligt
Hjem. De levede udenfor Huset. Men Perikles
ejede nu et Hjem.
Og kom det ikke ligeledes Perikles’s
ægteskabelige Lykke til Gode, at Xanthippos og Parolos,
Perikles’s Sønner, ikke vare Aspasias Børn? Han
behøvede ikke at dele Aspasias Kjærlighed med dem.
Hvis i det Hele taget Noget manglede i dette
Pars Lykke, saa var det maaske kun den hele,
fulde Bevidsthed derom. Thi naar Alt kommer til
Alt, er det dog ikke de Lykkelige selv, men de,
der have mistet Lvkken. som helt og fuldt føler
%j # c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
