Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Femtende Kapitel.
Ugler paa Akropolis.
Hvis det virkelig forholder sig saa, som Sagnet
hos „Evmenidernes" ophøjede Digter fortæller, at
da Promethevs havde hentet Ilden ned fra Himlen,
fandt Overgivelsen af den til Menneskene Sted paa
det atheniensiske Akropolis, saa er det ikke til at
undre sig over, at der til Akropolis’s Navn for
Mange kun knytter sig en Forestilling om en Højde,
der straaler i lutter Lys og krones af Parthenons
marmorhvide Tinder.
Men der var ogsaa Ugler paa Akropolis.
Der var Ugler i Athen — der var saa mange
af dem, at Talemaaden .,at bære Ugler til Athen"
kunde blive til Betegnelse for en overflødig
Gjerning.
Og disse Fugle vare endogsaa Pallas Athene
helligede. De tilhørte hende som den
tanke-avlende, stille Nats Fugle. Thi Natten selv er mørk,
men den er svanger med Lyset, og bedre end den
lyse Dag lader den Tankerne spire og modnes i
Menneskenes vaagne Hoved. Men ikke sjeldent
attraar Natten Noget for sig selv, attraar at være
mere end Lyset, der fødes af den, og stiller sig
saaledes fjendtlig til Lyset.
Deraf kommer det, at ogsaa Nattens Fugle,
Uglerne, ere blevne Lysets Fjender.
Der var, som sagt, nok af dem paa Akropolis,
og de byggede helst deres Reder imellem Gesimsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
