- Project Runeberg -  Aspasia. en kunstner- og kjærlighedsroman fra det gamle Hellas /
148

(1879) Author: Robert Hamerling Translator: Otto Borchsenius With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

I disse Billeder skulde Athenienseren læse sin egen
Tilværelses Historie, læse den i Sten huggede
Heltesang om Lysets og Aandens Sejr over alt Mørkt
og Raat. Efter at være blevet sig sin Kraft bevidst,
skulde Hellenerens Aand brænde af ædel Attraa
efter at blive det Mindesmærke værdig, som den
her til evig Tid havde sat sig selv!

Efter disse Perikles’s Ord gjentog Folket
begejstret den tusindstemmige Pæan til den
jomfruelige Gudinde, og under denne Sang saavel som
under Klangen af de Fløjter og Citharer, som
ledsagede Festtoget, skred paa Arkonten Basilevs’s
Vink, og anført af ham. Jomfruernes Tog først op
ad Trinene og vandrede ind igjennem Parthenons
aabnede Porte. Af jomfruelige Fødder skulde den
jomfruelige Gudindes nye Helligdom først betrædes.
Efter Jomfruerne fulgte Ynglingerne, og medens
hine ordnede sig til Højre og disse til Venstre for
Gudindens Billede, betraadte de, der i det festlige
Optog bar Offergaverne, Helligdommens Indre og
satte Gaverne ned for Gudindens Fødder. Andre
Tempelgaver, i Særdeleshed forgyldte og forsølvede
Skjolde, bleve ophængte over Søjlernes Arkitraver.
Nu bleve Sejrherrerne i de panathenæiske
Yædde-kampe førte over Tærskelen, ledsagede af
Kampdommerne og de øverste Embedsmænd i Athen.

Højere og højere klang Fløjterne og
Citha-rerne, mere og mere begejstret bruste Pæanen
igjennem Marmorhallen, da nu Gudindens straalende
Billede stod umiddelbart for Festtogets og det
bagefter indstrømmende atheniensiske Folks Øjne.
Alles Blikke vare rettede paa det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:43:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hraspasia/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free