Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
fremfor Alt mindes det Ord, som I hørte af Budets
Mund i den Tragedie, hvis Sejr vi her fejrer:
Har Livets Glæder først
forladt en Dødelig, da mener jeg, at han
ej lever mer; jeg tror ham, levende, dog død.
Thi hav al Kigdoms fulde Maal bag Husets Væg;
lev, om du vil, i Fyrsteglans: er Glæden ej
derhos, jeg kjøbte, selv for Skyggen af en Røg,
ej alt det Andet, naar jeg mangled Sjælefryd!"
„Jeg priser Glæden," sagde derpaa Sofokles,
„ikke blot fordi den gjør Livet behageligt, men
fordi den gjør det skjønt. I Livets Dybder bor
mange Rædsler, og det Spørgsmaal er ofte blevet
opkastet, om det ikke var bedre ikke at leve end
at leve. Men da vi nu engang lever, saa maa vi,
saa godt vi kan. søge at dække Livets Afgrund og
dets Rædsler med Skjønhedens og dennes
Tvillingsøster. Glædens Blomster. Snever er Grænsen
trukket om Menneskets Væren, men indenfor denne
Grænse er det tilladt at være Menneske og saa
skjønt og ædelt som muligt at udfolde vor rene
menneskelige Natur. Men at være Menneske vil
sige det Samme som at være ædel og mild, og for
den Ædle og Vennesæle bliver Grænsen det
skjønne Maadehold, indenfor hvilken han føler
sin Tilværelse guddommelig. Lad det at blive kaldet
skjøn og glad saavel som ædel og mild, være
Hellenerens Stolthed!"
„Jeg takker dig for denne Udtalelse!" sagde
Perikles. „Man har i Krigen undertiden bebrejdet
mig, at jeg var altfor mild og overbærende, men
jeg troede, at jeg netop handlede som Hellener.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
