Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•300
havcle vistnok i Mellemtiden faaet en bedre
Forklaring ved Sofokles selv, end Theodota vilde have
kunnet give ham. Men kunde hun alligevel ikke
endnu have Noget at sige ham?
Han kom til Tholos’s Søjler. Slaven traadte
hen til ham og førte ham igjennem mennesketomme
Smaagader til en Have, hvor han gav sig til at
aabne en lille Port. Perikles stod paa Theodotas
Tærskel. Han kunde træde ind. Ingen saa ham.
Nattergalene slog i Havens Buske.
Men pludselig standsede Perikles’s Fod. Han
besindede sig og fandt, at Lysten til en Samtale
med Theodota i dette Øjeblik ganske manglede
ham. Han studsede over sig selv. Han sagde til
Slaven, at han maatte opsætte det til en anden
Gang at træde ind ad Porten. Overrasket saa
Sendebudet ham i Ansigtet. Men han fjernede sig
med langsomme Skridt og forsatte sin Vej.
Maanen var staaet op. Havet lyste i dens
Straaler, og som Sølv funklede Toppene af de
attiske Bjerge. Luften var mild og vederkvægende.
Da naaede pludselig endnu en Gang, baarne af
Aftenens Vinde, Brudstykker af Korsangen ..Eros,
Alsejrer i Kamp!" fra det Fjerne til Perikles’s
Øre. De fra Theatret hjemdragende Ynglinger
sang de Brudstykker af Erossangen, som havde
begejstret dem, glade ud i den lune Foraarsnat.
En Uro af en anden Art sluttede sig til
Perikles’s indre Bevægelse og til hans Tanker paa
Aspasia. Han misundte næsten Sofokles og
Hip-ponikos Dagens Lavrbær. Det var ham, som om
han skulde omgjorde sig med Sværdet og samle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
