Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•296
under Søjlerne af Tholos og vil hemmelig og uset
gjennem en Bagdør føre dig ind i mit Hus/’
Forinden Perikles kunde besinde sig paa. om
han skulde følge denne Opfordring, naaede han i
den udstrømmende Mængde Sofokles’s Venner, der
med Lykønskninger omringede Sejrherren.
Da Digteren fik Øje paa Perikles, skjød han
Vennerne til Side og ilede ham i Møde.
Endskjønt Perikles var forstemt og tankefuld,
lykønskede han dog ogsaa for sit Vedkommende
Sejrherren.
„Jeg takker dig," sagde Sofokles, „men tal
ikke som Ven til mig, men som Kunstdommer."
Med Magt trængte Perikles det tilbage, som i
dette Øjeblik mere end alt Andet sysselsatte hans
Sjæl. og sagde:
„Véd du, hvad der i dit Sørgespil har givet
mig Meget at tænke paa? Det har overrasket mig
saavel som mange Andre af dine Tilhørere, ved
Siden af Blodets Baand, som fra de ældste Tider
altid i højeste Grad har været helligt for
Hellenerne, nu ogsaa at se de Baand, der binder os
til den Elskede, blive hævdede med samme Ret,
med samme Magt, med samme dødeligt Alvor i
Tragedien. Levende sysselsætter denne nye
Sætning min Aand, men endnu formaar jeg ikke at
sige, om du fuldstændig har Ret."
Med et Spring i Tanken vedblev derpaa
Perikles: „Var det ikke dig selv, der under Budets
Maske saa smukt fremsagde den gribende
Fortælling om Hæmons Død? Jeg troede at
gjenkjende din Stemme. Men hvem fremsagde Evrydikes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
