Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
har set saa smukt hos nogen Lykkelig, og som
ikke engang Døclen tilsidst fuldstændig formaaede
at udslukke. Fem hele Aar levede jeg i Duften
af de Roser, med hvilke denne guddommelige
Olding kransede sine Bægere, drak Visdommen
af hans kloge, klare Øjne og af hans med
Veltalenhed overstrømmende Læber, spillede paa hans
Lyrer og Citharer. udfoldede med blussende Kinder
hans Bogruller, betragtede hans Malm- og
Marmorbilleder og plejede Blomsterne i hans Have.
Poesiens, Musikens og Foraarets Verden var paa Ny
blevet levende for ham. idet han endnu en Gang
vandrede dem igjennem med Barnet. Han sagde,
at han var blevet firsindstyve Aar, men at han
først forstod mange af sine Bogruller, efter at jeg,
Barnet, havde forelæst dem for ham.
„Da han var død, kaldte Milesierne mig den
skjønneste Jomfru paa den ioniske Kyst, og jeg
saå for førsle Gang i et Spejl Livet i den rige
Stad. hvor Helleneraanden under Asias Sol er modnet
tidlig til yppig Fylde, begyndte at ombruse mig
med larmende Bølger.
..Men jeg var utilfreds.
..Ved Filammons Bogruller og Marmorbilleder
havde jeg været munter; i Glædens vilde Tummel,
omgiven af Tilbedere, blev jeg alvorlig,
eftertænksom. egensindig, lunefuld og fordringsfuld. Jeg
savnede Noget.
„Mændene i Milet forekom mig naragtige. De
sværmede omkring mig; jeg foragtede dem.
„Ved Filammons Død stod jeg forældreløs,
ung, fattig, uerfaren i Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
