Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Alle en ny Kraft, en ny Ild i os, og vi ser. at det
helleniske Liv stræber op imod sin Tinde!"
Saaledes talede Perikles og trykkede et
glødende Kvs paa Aspasias Læber. Det var en og
samme Flamme, det var et og samme Overmaal
af Kræfter, det var en og samme Blomstring af
Livets Ret og Skjønhed, der besjælede
Marathon-Kæmperens Arm. Fidiass Mejsel, Sofokles’s Griffel,
Perikles’s Tales Torden paa Pnyx og hans glødende
Kys paa den skjønneste Hellenerkvindes Læber.
Naar et elskende Par som dette, i hvem den
menneskelige Tilværelse har udfoldet sig til den
reneste, yppigste og ædleste Blomst, mødes Mund
imod Mund. saa fejrer Livet sin højeste
Fuldbyrdelse. og en Glædesgysen farer hemmelig gjennem
Verdens Hjerte fra den ene Pol til den anden —
lig hint Kornmod i Sommeraftenens Tordenluft
over Brilessos-Højene.
Sjæle mødes som lynsvangre Skyer.
Men Skyerne udlade sig — Menneskets Sjæl
næres af Flammen. Beruset var Perikles’s Sjæl,
da han med Aspasia steg ned ad Bjergets
Skraa-ning under Aftenstjernens funklende Skin. Han
trykkede den Skjønne blidt til sig og sagde, med
Blikket vendt imod det maanebelyste Kæmpebillede
af Fidiass Gudinde:
..O Pallas Athene, tag Malmhjelmen af dit
Hoved og forund Nattergalene fra Kefissosdalen at
bygge Rede i dens Hulning!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
