Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans gamle Tempel, hygger vi jo her for hans
Øjne et nyt. Men hvem turde vel ogsaa vove med
dristig omformende Haand at røre ved hin mørke
Helligdoms gamle, ærværdige Hemmeligheder?’’
„Nej," sagde Kallikrates, „man gjør bedst i
at lade Uglerne derovre være i Fred. De sidder
der Dag og Nat under det gamle Tempeltag. De
To derhenne vil ikke vide noget af Fidias’s nye
Gudebilleder. De vil ikke have nye Guder; de
vasker og kæmmer de gamle, pynter dem med nyt
Flitterstads og tror saa, at de kan vare evig. Disse
Fyre vilde helst endnu bestandig se Pallas Athene
afbildet med Uglehovedet,"
„Der kommer Fidias og Iktinos," sagde
Digteren, idet han saå til den anden Side. „Vi vil
nu høre dem selv —"
..I vil ikke faa Meget at høre." afbrød
Kallikrates ham. „Fidias er tavs. soml véd, og Iktinos
bliver fortørnet paa Enhver, der vil tvinge ham til
at udtale sig om hans kunstneriske Bestræbelser.
Med hinanden kan de snakke, men ellers ikke med
Nogen i den hele Verden."
Imidlertid vare Fidias og Iktinos komne
nærmere. Iktinos var en lille, uanselig, noget
krumbøjet Mand. Hans Ansigtstræk vare slappe, hans
Farve gulig, hans Øjne matte, ligesom af megen
Vaagen og Tænkning. Men i hans Gang laa der
dog noget Heftigt, Uroligt, der tydede paa
Pirrelighed og paa en let bevægelig Sjæl.
Fidias besvarede Perikles’s og den ham
ledsagende Digters Haandtryk. Paa den skjønne
Citharspiller med de ungdommelige og bløde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
