Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Esse, der gjennemgløder det med et sælsomt,
ejendommeligt Liv."
,.Ej, min vakre Alkamenes," udraabte
Perikles, „hvilken ny Aand er kommet over dig, da
man dog hidtil neppe har formaaet at skjelne
mellem din og Agorakritos’s Maade at arbejde
paa? Har du maaske set Gudinden i Drømme ?
Véd du, at du har sat mig i en Henrykkelse, som
endnu intet Marmor har opvakt i mig?"
Alkamenes smilede. Men Fidias saå nu, som
grebet af en pludselig Tanke, skarpt paa
Alka-menes’s Arbejde og syntes at mønstre Linierne og
de enkelte Lemmers Former under Indflydelsen af
denne Tanke.
..I dette Marmor", sagde han tilsidst, „synes
der mig ikke at være legemliggjort noget
Drømmebillede, men tværtimod at være optaget meget
Fortryllende fra den sanselige Virkelighed, for
dermed at udsmvkke Gudindens Billede. Jo læn-
*j
gere jeg betragter det hele Legemes Slankhed. det
Spæde og dog Yppige ved dette Bryst og disse
Hofter, den ejendommelige Finhed ved disse spidst
udløbende Fingre og det yndefuldt bøjede Haandled,
des stærkere føler jeg mig erindret om en Kvinde,
som vi i den sidste Tid et Par Gange har set i
dette Hus."
„Om det end ikke er Milesierindens Ansigt,
saa er det dog hendes Legemsbygning !k’ udraabte
en anden af Fidias’s Disciple, idet han traadte lien
til Billedstøtten; og alle Disciplene, der, den ene
efter den anden, nærmede sig og først betragtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
