Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Blikke mødtes. Nej, som hun var smuk i Aften,
så fin og modig. Hun lyste ligefrem. Han følte
sig hæftigt draget imod hende i øm Beundring, men
kendte samtidig en sorgfuld Medlidenhed med hende,
at det just var ham, hun havde sat sit Sind til.
Thi det begyndte langsomt at gaa op for ham, at
han var ikke færdig til Kærlighed endnu; han var
ikke Mand nok til for Alvor at elske. Eller hun
var ikke den, der kunde bringe ham til det.
Så længe to kun drømmer om hinanden og ser
på hinanden og stundom berøres i et flygtigt Hånd-
tryk, et flygtigt Kys måske, da kan det være van-
skeligt for dem at vide, på hvilken Vis de drages
imod hinanden. Men når Fortroligheden kommer,
når hans Arm hviler trygt om hendes Liv, hans
Kind mod hendes Bryst, når Øjnene mødes åbent,
og Læberne suger sig dybere ind i Kyssets Sødme,
end de vovede før — da skal de nok hver for sin
Del nemme, hvorledes de har det. Hun kan skuffe
ham og han hende; Øjnene kan tvinges til at stråle,
Munden til at smile ømt og Hånden til de lette
Kærtegn. Men sig selv kan ingen af dem skuffe.
Hver sitrende Nerve råber sit Budskab ind i Bevidst-
hedens Hus, enten Afsky eller Vellyst eller det vid-
underlige, som er Elskovens Budskab. Og er det
det, da blusser alle Kærter op til de højeste Lofte,
og den vide Himmel kommer ind gennem de åbne
Døre, og de fire Vinde styrter sig brusende gennem
Rummet og sidder som hvilende Ørne midt i Salens
Glans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
