Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte - Luren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Endnu sig til Hvile stikke,
Da tog hun frem bag Skorstenens Muur
En smuk og kunstigt udskaaren Luur
Med glade, tindrende Blikke.
Den havde den stakkels Einar bragt,
Tag den Helene! havde han sagt,
Og Taaren stod ham i Diet:
Det er den bedste Gave, jeg har,
Thi ved hvert Snit jeg i Trceet star,
Jeg tamkte vaa dig fornsiet.
Naar du vaa Fjeldet blceser i den,
Da lytter i Dalen en trofast Ven
Hver Aften den hele Sommer.
Og kommer Nogen, du vil vcere kvit,
Da lad det storme fra Luren lidt,
Jeg horer det strax og kommer.
Helene satte den til sin Mund,
Og Toner fra Hjertets inderste Grund
Om hendes Kjcerlighed tåled,
I Lurens sagte doende Rost
En brcendende Lamgsel og dog en Trsst
Til Einars Hjerte neddaled.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
