Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Gerner vedligeholdt efter sin Forflyttelse til Kjøbenhavn stadig
Forbindelsen med sine forrige Embedsbrodre og Menigheder i
Norge· Gerner var sterkt paavirket af Herrnhutismen og ned-
lagde i 1747 sit Embede som Stiftsprovst for at overtage en
Stilling i Brødremenighedens Tjeneste. J 1754 flyttede han
tilbage til Norge, men hindredes af de geistlige Øvrigheder fra
at prædike og holde Forsamlinger. Han døde 1786 uden at
have faaet noget Embede igjen. — Herrnhuterne havde i 18de Aar-
hundrede endel Tilhængere i Holmestrand, Tønsberg og Larvik,
Vaale og Andebu; tildels var disse oprindelig vakte af1730-
Aarenes Præster.
5) Præsten Vugge] Soren Vugge, f. 1721 i Christiania,
Sognepræst i Vanse paa Lister 1767—90, i Øiestad i Nedenæs
1790—f 1794, Provst· Han er en af det 18de Aarhundredes ædleste
Præsteskikkelser, varmhjertet og nidkjærz han var paavirket af
HerHihutismem og i hans Tid blev »halve Listerland Herm-
huti «.
2) Biskop Vugge] Se S. 63 Anm. 1. Vugge blev ved sin
Faders Forflyttelse til Øiestad i 1790 udnævnt til hans Efter-
mand i Vanse. Han var opdraget i Herrnhutisk Aand, og fort-
satte som Sognepræst i Vanse Arbeidet for Menighedens Opbyg-
gelse i samme Spor som Faderen. J 1799 forflyttedes han til
Fredericia i Danmark og blev i 1804 Biskop i Throndhjem.
S. 94. l) Peter Farver] Om denne Mand og hans Til-
hængere er forøvrigt intet bekjendt. Den af Hauge omtalte Skik,
at »Mændene lade voxe langt Skjæg«, tyder paa, at de har
værset Zioniter (se S. 93 Anm. 2), da saadant ogsaa berettes om
dis e.
2) Jacob Bøhme] Jacob Böhme, f. 1575, sf 1624, en tysk
Skomagermester i Görlitz i Øvre Lausitz i Sachsen, navnkundig
som theosofisk Tænker, der ved sine Skrifter har udøvet en ene-
staaende Jndflydelse i vide Kredse, ikke mindst blandt det 19de
Aarhundredes Religionssilosofer og Dogmatikere, navnlig i Tyk-
land. Om hans Tilhængere i Bergen er forøvrigt intet bekjendt.
3) Biskop Brun havde, som Præst der, været et Middel til
disses Opbyggelse] Se S. 39 Anm. 2 og S. 26 Anm. 4.
4) enkelte særskilte religieuse Partier i Danmark] Om Bæk-
kelserne i Veile Amt i Jylland se S. 52 Anm. 3-
S. 95. 1) Qvækernes Religions-Ideer] Kvækernes Samfund
stiftedes af den engelske Væver Georg Fox (1624—91) paa Van-
dringer rundt i England, Skotland og Wales fra 1648 udover.
Et Hovedpunkt i hans Kristendomsopfatning er Læren om det
indre Lys som Kilde og Rettesnor for Troen (Joh. Ev. 19).
Kvækerne havde i det 18de Aarhundrede enkelte Talsmænd i
Norge, men sine fleste Tilhængere her vandt de ved sin God-
gjørenhed mod de Nordmænd, der under Krigen med England
paa Kaperfarten blev fangne af Fienden og ført til engelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
