Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke deres Lceber (V. 182). Som her foreskrives en Bodfcerdigs Sorgedragt
(jfr. Urv. III, S. 44), saaledes i det Foregaaende (S. 75) en Angerfulds
Dragt, i Urvasi (III, S. 40) en Stevnemode-Dragt o. s. v.
V. 181. Rohini er det fjerde af de 27 (28) Stjernebilleder paa
Maanens Bane, der i Gndelceren beskrives som Daksjas’ Dottre og Maanens
Hustruer (jfr. Anm. til S . 35). Det bestaaer af fem Stjerner (c-^/Se
wuri, der alle hore til Grcekernes „Hyader"); den ostligste er den klare
Stjerne Aldebaran. — Af Maanens 27 Hustruer var efter Sagnet Rohini
den, han elskede hsiest.
S. 190. Overtrædelser; jfr. Anm. til V. 43.
V. 185. Da adlo s. Idet de Fjender, mod hvem Jndras flulde
bruge fin Tordenkile som Vaaben, nu ere overvundne, tjener den ham kun
til Prydelse.
V. 186. Daksjas og Marit sjis ere Brahma’S tankebaarne Sennep
fodte uden Moder ved hans Selvfordybelse. — Solen er ligesom deelt i
de tolv Aditjer (jfr. Anm. til V. 168); som de fornemste af disse ncevneS
her Visnus (jfr. Bhagavadg. X , 21) og Jndras. — D e tre Verdner,
der staae under Beskyttelse af Jndras, den ypperste af Verdensvogterne,
ere efter Angivelsen: Himmel, Jord og Underverden.
V. 187. Paulomi er den samme Gudinde, der almindelig kaldes
Satsji, Moder til Dsjajantas.
V. 188. Fromhed er i Sanskrit Hunkjon, Rigdom Jntetkjsn og
Lov Hankjon.
V. 192. Syv-V; jfr. Anm. til V. 48. ^ Navnet DamanaS
kommer af Roden doinrtkE, tremme), Bharatas a^
kkl’i (Pk^l?, kerl-6, bcere). Dusjantas’ Son blev Enekonge over hele
Indien, som ester ham kaldes Bharata-Landet; hans Kongestade var Hasti-
napur. Mellem to Slcrgter blandt hans Efterfolgere fortes den Krig, der
besynges i det store Heltedigt Maha-Bharatam.
V. 193. Begge Verdner nemlig Menneskers og Guders. — Inge
er et Tidsrum af fem Aar.
S. 105. Den Bharatas, her ncevnes, er uden Tvivl Viismanden
BharataS, der indovede de Skuespil, som opfortes ved selve Gudernes Fester
af Gandharver og Apsaraser (jfr. Urv. I>, S. 28, V.; IH, S. 35); lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
